166
166
 ledige stillinger på Magisterjob
274
274
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 15-05-2019

Videnskabelig assistent til FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Interesserer du dig for fremtidens arbejdsmarked? Og vil du gerne arbejde i forskningsverdenen?

 

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Sociologisk Institut, Københavns Universitet, søger en videnskabelig assistent til tre forskningsprojekter inden for FAOS forskningstema Fremtidens arbejdsmarked. Projekterne fokuserer på forskellige aspekter inden for temaet, herunder løse ansættelser, digitalisering og faglig organisering og er finansieret af henholdsvis Vellivforeningen, Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen.

 

Stillingen er ledig til besættelse 1. august 2019 eller snarest derefter. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling af to års varighed. 

 

Kvalifikationer

Du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (eller afslutter én sommeren 2019) og har interesse for arbejdsmarkedsforhold. Du har ikke nødvendigvis forskningserfaring, omend dette er en fordel, men er stærk i kvalitative metoder. Erfaring med kvantitativ metode er en fordel. Du kan godt lide at tage ansvar og kan håndtere mangeartede opgaver. Du kan formulere dig flydende både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Eksempler på skriftligt arbejde på dansk og engelsk kan vedhæftes ansøgningen, men er ikke et krav.

 

Om FAOS 

FAOS er et engageret forskningsmiljø og et af landets førende arbejdsmarkedsforskningscentre, der har stor bevågenhed blandt politikere, arbejdsmarkedets parter og i medierne. For information om FAOS, se her.

 

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Anna Ilsøe, ai@faos.dk eller lektor Trine P. Larsen, tpl@faos.dk.   

 

Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos Rusan Elmazi (HR), e-mail: hrsc@hrsc.ku.dk angiv venligst ID NR 211-0026/19-2O ved henvendelse.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 17,1 % af løn og pensionsgivende stillingstillæg på 40.358,64 kr. årligt (1. april 2019 -niveau). Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer. 

 

Ansøgningen og yderligere oplysninger

Ansøgningen skal indeholde CV samt dokumenterede oplysninger om videnskabelige kvalifikationer. Kun oplysninger, der dokumenterer formelle uddannelsesmæssige kvalifikationer, forskningsmæssige erfaringer, kendskab til emneområdet eller til relevante metoder samt sproglige kompetencer vil blive inddraget i vurderingen.

 

Ansøgningsprocedure

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Du kan læse om rekrutteringsprocessen på her  

 

I forbindelse med beslutning om ansættelse vil der blive afholdt ansættelsessamtaler. Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt ultimo juni 2019.

 

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

 

Ansøgningsfristen er søndag den 16. juni 2019 (midnat).

 

Stillingen skal søges online (tryk på linket "SEND ANSØGNING" nederst i opslaget). Bemærk venligst, at der kun kan uploades én fil til hver kategori. Hvis du har flere dokumenter til samme kategori (f.eks. eksamensbevis og eksamensudskrifter), bedes du samle dokumenterne i én fil (pdf eller word).

 

Ansøgninger som modtages efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive accepteret.

 

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Øster Farimagsgade 5
1014
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-05-2019
Udløber:
16-06-2019
Kviknummer:
LJA-73395095
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Lignende job
KU - SUND - PANUM KBH N
København, Storkøbenhavn
Frist:
20-08-2019