131
131
 ledige stillinger på Magisterjob
261
261
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Nationalmuseet

Nationalmuseet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 05-11-2019

Vicedirektør

Nationalmuseet søger en vicedirektør til Nationalmuseet København. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Stillingen er nyoprettet.

 

Nationalmuseet består i øjeblikket af direktørembedet og tre afdelinger. Nationalmuseet København, der tidligere har ligget direkte under direktørembedet, oprettes nu som en separat afdeling med følgende portefølje:

 

  • Daglig ledelse af Nationalmuseets udstillingsadresser Prinsens Palais, Musikmuseet og Klunkelejligheden

  • Udvikling af fremtidens Nationalmuseum i Prinsens Palais

  • Udvikling af museets kommercielle profil i balance med museets øvrige opgaver

 

 

Nationalmuseet søger en vicedirektør, som kan stå i spidsen for:

 

  • At drive et velfungerende besøgssted

  • At sætte vores publikum først med fremragende formidlingstiltag

  • Visionært og med stor gennemslagskraft sammen med direktøren at forestå udviklingen af fremtidens Nationalmuseum (udviklingen af de bygningsmæssige rammer sker i tæt samarbejde med museets bygningschef)

  • Med seriøsitet og fingerspitzgefühl videreudvikle museumsforretningen, så der præsteres en væsentlig økonomisk vækst

 

 

Afdelingen har ca. 45 faste medarbejdere, et større antal timelønnede og et samlet budget i 2019 på ca. 35 mio. kr., hvoraf ca. 18 mio. kr. udgøres af publikumsindtægter. Nationalmuseet har en samlet omsætning på ca. 400 mio. kr. årligt.

 

Ansvarsområde

Vicedirektøren er ansvarlig for afdelingens overordnede ledelse, prioriteringer og ressourceanvendelse. Vicedirektøren har ansvaret for planlægning og udvikling samt koordinering af afdelingens opgaver. Vicedirektøren refererer til direktøren og er medlem af museets direktion.

 

Kvalifikationer

Vi forventer, at vicedirektøren har:

 

  • Akademisk uddannelse inden for formidling eller andet museumsrelevant fag, gerne suppleret med en lederuddannelse

  • Ledelseserfaring på højt niveau

  • Indgående erfaring med museumsformidling og udvikling af publikumstilbud, som kan omsættes kommercielt

  • Erfaring med økonomistyring og forståelse for arbejdsvilkårene i en politisk ledet organisation

 

 

Vi forventer endvidere, at vicedirektionen har følgende personlige profil:

  • Strategisk overblik og gennemslagskraft

  • Udprægede samarbejdsevner

  • Åben og engageret med evne til at inspirere og motivere medarbejderne samt vilje til at bruge og videreudvikle medarbejdernes kompetencer

  • Visionære bud på udviklingen af Nationalmuseet København som led i udfoldelsen af Nationalmuseets strategi

  • En resultatorienteret ledelsesstil, der er tillidsvækkende og dialogskabende

 

 

Vi tilbyder til gengæld en alsidig stilling med et stort selvstændigt ansvarsområde og en meget central position på museet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er klassificeret i løngruppe 1 og besættes på åremål i 6 år. Der er mulighed for at forhandle et personligt tillæg.

 

Ansættelsen er betinget af, at vicedirektøren kan sikkerhedsgodkendes til niveauet fortroligt og til stadighed kan oppebære denne godkendelse.

 

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

 Ansøgningen skal sendes via museets elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job Den skal være museet i hænde senest mandag den 25. november 2019.

 

Første samtalerunde forventes afholdt i uge 49. Som led i ansættelsesprocessen vil der blive anvendt test.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos direktør Rane Willerslev (e-mail: rane.willerslev@natmus.dk, telefon: 41 20 60 00).

 

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Nationalmuseet

Frederiksholm Kanal 12
1220
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-11-2019
Udløber:
25-11-2019
Kviknummer:
LJA-77145007
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kultur,
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce