67
67
 ledige stillinger på Magisterjob
88
88
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

|
Sydsjælland inkl. Møn
|
Indrykket 12-07-2021

Udviklingskonsulent med relevant viden inden for skole, dagtilbud eller specialundervisning

Vordingborg Kommune er i gang med en stor og spændende udviklingsproces inden for skole- og dagtilbudsområdet. Vi skal i Afdeling for Skoler og Dagtilbud i de kommende år arbejde med flere store indsatser inden for området, som alle handler om den gode start. En god start i dagtilbud, en god start i skolen og en god start videre i ungdomsuddannelse.

Vi er et arbejdsfællesskab med rigtig mange dygtige kolleger, og derfor har vi allerede en bred vifte af kompetencer i sekretariatet. Opgavevaretagelsen kan derfor fordeles på mange måder. Vi er derfor ikke optagede af, at du har en bestemt faglig profil, men vi er optaget af at få en kollega, som bringer solid faglig viden og erfaring med varetagelse af administrative opgaver med sig ind i vores arbejdsfællesskab.

Vi ser derfor frem til at modtage en ansøgning fra dig, hvor du fortæller os:

  • hvilken relevant faglig viden du har
  • hvilken relevant erfaring du har.



Ved ansættelse vil vi se på en placering af opgaver, som matcher kompetencer hos både nuværende medarbejder og dig som ny medspiller i vores sekretariat. Vi ved, at vi skal omsætte Vordingborg Kommunes strategi for et bæredygtigt skolevæsen samt anbefalinger fra en helt frisk analyse af specialundervisning og inklusion i Vordingborg Kommune til implementering og handling. Samtidig skal vi også arbejde med brobygning både ind i dagtilbud og videre til skolerne.

Opgaverne er mange, og vi kan derfor ikke pege på, hvilke konkrete opgaver du vil komme til at løse fra start. Men på længere sigt vil du indgå i sekretariatets team af konsulenter på skole- og dagtilbudsområdet.

Det er vigtigt for os, hvem du er som kollega og samarbejdspartner, derfor søger vi en profil med:

  • Stærke samarbejdskompetencer på tværs af faglige og organisatoriske skel
  • Vant til at samarbejde på ledelsesniveau med skoler, dagtilbud og andre decentrale virksomheder
  • Erfaring med og lyst til at arbejde i en administrativ funktion i en kommune
  • En solid faglig værktøjskasse inden for vores område
  • Lyst til at være del af et arbejdsfællesskab, hvor vi lægger vægt på videndeling og sparring. 



Vi kan tilbyde:


  • Et ansvarsfuldt, afvekslende, udviklende og udfordrende job
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere, ledere og chefer
  • En fleksibel arbejdsplads, der samtidig stiller krav til opgaveløsningen hos dig og dine kolleger.



Om os


Sekretariat for børns trivsel og læring er en tværorganisatorisk enhed, hvor vi løser opgaver på tværs af hele indsatsen omkring det gode børneliv. Du vil derfor på sigt komme til at arbejde med opgaver indenfor dagtilbud, skole samt børn og familieområdet. Dertil arbejder vi tæt sammen med sundhedsområdet. Vi øver os i at have øje for de tværgående gode løsninger og synergier, og det bliver vi hele tiden bedre til.

Det praktiske

Sekretariat for børns trivsel og læring er placeret i Præstø. Vi er et samlet arbejdsfællesskab, som rummer ca. 20 medarbejdere med en meget forskelligartet opgaveportefølje. Vi arbejder teambaseret omkring opgaverne, og vi har fokus på at udvikle vores tværgående videndeling, så vi løser opgaverne så godt som muligt. Dertil sætter vi et godt arbejdsmiljø højt, hvor vi har fokus på både det faglige og det sociale fællesskab på arbejdspladsen.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Mette Thiim på mthi@vordingborg.dk eller tlf. 20 18 55 84.

Ansøgningsfristen er søndag d. 15. august 2021. Der afholdes 1. samtale onsdag d. 18. august og 2. samtale mandag d. 23. august. Forventet tiltrædelse vil være 1. oktober 2021.

 

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Kontakt

Vordingborg Kommune

Østerbro 2
4720
Præstø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-07-2021
Udløber:
15-08-2021
Kviknummer:
LJA-82314024
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed