Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Stud.jur. eller stud.cand.merc.jur. søges til sagsbehandling
Har du lyst til at afprøve dig selv og få erfaring med sagsbehandling og indblik i en politisk organisation under dit studie?
Vi har brug for en studentermedhjælper 10-15 timer ugentligt i Center for Udvikling, Plan og Byggesag. Du vil skulle hjælpe med sagsbehandling inden for Byggeloven, Planloven, Offentlighedsloven og Forvaltningsloven.
Du vil blive tilknyttet Byggesagsafdelingen med 13 medarbejdere, men med mulighed for at lære hele centret at kende.
Vi forventer, at du:
- Har haft forvaltningsret og offentlighedsret, og det er en fordel, at du er på første eller andet år af dit kandidatstudie.
- Kan tage initiativ og har mod på at få og leve op til et selvstændigt ansvar for egne sager, men med mulighed for at trække på faglig og juridisk ekspertise.
- Er serviceminded og hjælpsom.
- Har gode it- og kommunikationsfærdigheder.
Du behøver ikke at have erfaring fra andre studiejobs, men du skal kunne tilpasse dig en politisk organisation og kunne holde flere bolde i luften.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende, fagligt relevant og selvstændigt studiejob.
- Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie indenfor rådhusets åbningstider.
- Ansættelse på 10-15 timer ugentligt som udgangspunkt for et år, men med mulighed for forlængelse.
- Aflønning efter overenskomsten med HK (studenterløn).
Yderligere oplysninger om den ledige stilling fås ved henvendelse til bygningsinspektør Søren Suhr- Virranniemi på tlf.: 31 33 08 61 eller mail:
soesv@ltk.dk
Ansættelsesforhold
I henhold til overenskomsten med HK (studenterløn).
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
Arbejdssted
Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.