158
158
 ledige stillinger på Magisterjob
247
247
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

UC Syddanmark, Esbjerg

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 09-08-2019

Studieleder til administrationsbacheloruddannelsen og skatteuddannelsen

UC SYD søger én studieleder til professionsbacheloruddannelserne i offentlig administration og skat. Uddannelsen i offentlig administration er ti år gammel. Skatteuddannelsen startede sidste år. Der er ca. 190 studerende, ni adjunkter/lektorer og en praktikkoordinator og studievejleder tilknyttet uddannelserne.

Uddannelserne er en del af Institut for samfundsfag og kommunikation. Instituttet ledes af en institutchef og består af seks professionsbacheloruddannelser. Skatteuddannelsen udbydes i Haderslev. Administrationsbacheloruddannelsen udbydes i både Haderslev og Esbjerg.

Om jobbet

Din opgave bliver, i samarbejde med uddannelsernes ansatte, at udvikle, videreudvikle og konsolidere de to uddannelser. Det handler om at sikre kvaliteten af uddannelserne og et godt studiemiljø for de studerende, styrke samarbejdet med praktiksteder og kommende aftagere af dimittender samt bidrage til at øge optaget af studerende på uddannelserne og antallet af studerende, der gennemfører uddannelserne. Du spiller en aktiv rolle i at styrke det tværgående samarbejde på tværs af organisationens uddannelser.

Du har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsesudbuddene og skal sikre, at den afvikles i henhold til gældende love og bekendtgørelser og i forhold til de retningslinjer, der er fastlagt af UC SYDs bestyrelse og ledelse. Samtidig har du ansvaret for den samlede driftsøkonomi for uddannelserne.

Du har det daglige personaleansvar for medarbejdere tilknyttet uddannelserne. Du bliver en del af en ledergruppe på fem studieledere, der sammen med institutchefen udgør instituttets daglige ledelse. Ligesom du vil blive en el af prorektors lederforum.

Din profil og baggrund

Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, gerne med fokus på uddannelsesområdet, som fx kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi, samt en efteruddannelse inden for ledelse. Du har et godt kendskab til begge uddannelser og erhvervserfaring med både offentlig forvaltning, undervisning og uddannelsesudvikling.

Desuden forventer vi, at du:

  • har mod på og lyst til at lede højtuddannede, engagerede og dygtige medarbejdere
  • formår at inspirere og skabe engagement, motivation og stolthed hos medarbejderne gennem en empatisk og synlig lederstil
  • fungerer som en stærk relationsskaber og kommunikator, der formår at skabe følgeskab såvel internt som eksternt
  • har strategisk tæft og god politisk forståelse og gennemslagskraft.
Vi tilbyder

Stillingen er placeret på Campus Esbjerg med ugentlige aktiviteter på Campus Haderslev. Herudover må der forventes forskellige mødeaktiviteter på UC SYDs øvrige campusser. Tiltrædelse 1. oktober 2019.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret studieleder Margrethe Cæsar Bjerg, mcbj@ucsyd.dk, tlf. 7266 2926 eller institutchef Anette Nicolaisen på e-mail anic@ucsyd.dk, tlf. 7266 2923.

Ansøgningsfrist

Søg stillingen via nedenstående link senest den 21. august 2019, kl. 23:59.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i starten af uge 35.

Om os

UC SYD uddanner ca. 6.000 studerende til professionsbachelorer. De bliver fx lærere, pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker og lyddesignere. Mange vender tilbage for at videreuddanne sig hos os senere i livet. Samtidig forsker vi i professionerne og driver udviklingsprojekter, fx i børnehaver, på skoler og sygehuse. Vi er 700 ansatte på fire campusser i Sydjylland. Vi er glade for vores regionale forankring og har et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer.



Kontakt

UC Syddanmark, Esbjerg

Degnevej 16
6705
Esbjerg Ø
Tlf: 72662806
Praktisk information
Oprettet:
09-08-2019
Udløber:
21-08-2019
Kviknummer:
LJA-74741253
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
Ledelse
Beliggenhed
Lignende job
KU - TEO - Fakultetet
København, Storkøbenhavn
Frist:
03-08-2019
NY CARLSBERGFONDET
København, Storkøbenhavn
Frist:
20-09-2019