27
27
 ledige stillinger på Magisterjob
71
71
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finansministeriets Departementet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 15-02-2021

Studentermedhjælpere til Makropolitisk Center

Har du lyst til at bidrage til det analytiske grundlag for den økonomiske politik samtidig med, at du aktivt anvender din teoretiske viden fra studiet i praksis? Så er en studenterstilling i Finansministeriets Makropolitiske Center måske dit næste job.

Om stillingen Finansministeriets Makropolitiske Center (MPC) søger aktuelt to fagligt stærke studentermedhjælpere til at bistå centerets arbejde på centrale strukturpolitiske samt makropolitiske områder.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet kunne involvere bidrag til arbejdet med finanspolitik, offentlige finanser, registerbaserede analyser af fx beskæftigelses- eller uddannelsesområdet, finansministeriets publikationer samt pensionsområdet. Arbejdsopgaverne bliver fordelt mellem studentermedhjælperne baseret på interesse samt forudsætninger.

Der vil blive givet grundig oplæring i ministeriets arbejdsgange og metoder. Du kan derfor forvente en stejl læringskurve, hvor udbyttet er et unikt indblik i centraladministrationens arbejde og stærke økonomfaglige kompetencer.

Om dig Vi forventer, at du:

  • er i gang med en økonomuddannelse (fx cand.polit. eller cand.oecon.) - gerne med mere end et år tilbage af studiet
  • er motiveret af at anvende din teoretiske viden fra studiet i praksis
  • har gode samarbejdsevner og motiveres af arbejdsopgaver, hvis resultater har betydning for samfundet
  • er interesseret i og velorienteret om samfundsøkonomiske problemstillinger, herunder kort- og langsigtede udfordringer for dansk økonomi
  • har lyst til at arbejde med de nævnte opgaveområder tæt på de politiske processer.
Konkret erfaring med registerbaserede dataudtræk samt kendskab til GAMS og Python vil være en fordel, men ikke et krav.

Om os Du vil blive ansat i MPC, som har ansvaret for vurderinger af udfordringerne for finanspolitikken gennem mellem- og langsigtede fremskrivninger, såvel som konsekvensvurderinger af strukturpolitiske tiltag.

Centrets analysearbejde spænder generelt over både mikro- og makroøkonomiske sammenhænge og trækker derfor på både registerdata og de mellemfristede fremskrivninger. Dette omfatter eksempelvis indvandrernes nettobidrag til de offentlige finanser, analyser af det demografiske træk og konsekvenser af ændringer i tilbagetræknings- og uddannelsesmønstre.

MPC spiller en central rolle i rådgivningen og planlægningen af den økonomiske politik og står for beregninger af blandt andet den strukturelle saldo, outputgab, finanspolitikkens aktivitetsvirkning samt det finanspolitiske råderum og holdbarhed. Arbejdet omfatter også konsekvensberegninger på både makroøkonomiske og registerbaserede modeller, herunder af ændringer i pensions- eller skattesystemet.

Vi tilbyder et job i et af Finansministeriets analytiske kraftcentre, hvor du sammen med engagerede og dygtige kolleger vil komme til at bidrage til centrale dele af det faglige grundlag for fastlæggelsen af den økonomiske politik helt tæt på den politiske beslutningsproces.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten fuldmægtig Joacim Madsen på tlf. 25 26 27 55 / joama@fm.dk eller chefkonsulent Morten Visby Krægpøth på tlf. 33 92 40 41 / mvk@fm.dk.

Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på Søg stillingen og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 8. marts 2021.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Kontakt

Finansministeriets Departementet

Christiansborg Slotsplads 1
1218
København K
Tlf: 25262789
Praktisk information
Oprettet:
15-02-2021
Udløber:
08-03-2021
Kviknummer:
LJA-81719879
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Danmarks Tekniske Universitet
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
Frist:
18-03-2021