129
129
 ledige stillinger på Magisterjob
242
242
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Danmarks Tekniske Universitet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 06-12-2018

Studentermedhjælpere til KOT-optagelsen

KOT-Optagelsen på DTU leder efter strukturerede og selvstændige studentermedhjælpere til et ansvarsfuldt studiejob i Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS), der består af 90 medarbejdere organiseret i 6 kontorer.

KOT-optagelses-teamet er en mindre enhed på 3 medarbejdere, der tager sig af alle ansøgere og ansøgninger, der vedrører optagelse af nye studerende til DTU's bachelor- og diplomingeniøruddannelser.

Stillingerne er placeret i Kontoret for Vejledning og Optagelse, der består af i alt af 18 medarbejdere.

Ansættelsen vil være tidsbegrænset fra marts til september 2019. I den ene af stillingerne er der mulighed for forlængelse af ansættelsen.

Du skal kunne arbejde ca. 10-15 timer om ugen fra uge 9 til uge 22. Herefter forventer vi, at du kan arbejde fuldtid fra starten af uge 23 til 35, da dette er den travleste periode i optagelsen.

Optagelsen for bachelor- og diplomingeniøruddannelserne behandlede sidste år ca. 8.000 ansøgninger fordelt på 20 bachelorretninger (heraf én engelsksproget retning) og 17 diplomingeniørretninger.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Registrering og sagsbehandling af ansøgninger
  • Besvarelse af e-mails fra ansøgere på både dansk og engelsk
  • Besvare af telefonopkald
  • Diverse ad hoc-opgaver knyttet til teamets øvrige opgaver

Vi forventer at du:
  • Er struktureret, detaljeorienteret, ansvarsbevidst og fleksibel
  • Trives med en blanding af rutine- og ad hoc-opgaver og har mod på at blive oplært i sagsbehandling
  • Kan tage selvstændige initiativer og føre opgaver helt til dørs
  • Er moden, ansvarlig og effektiv
  • Har gode kommunikationsevner både på dansk og på engelsk

Vi er et dynamisk, engageret team og kontoret er præget af høj faglighed, et højt tempo og en uhøjtidelig atmosfære.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat).

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest torsdag den 10 januar 2019. Søg stillingen online på http://www.job.dtu.dk. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning og CV. http://www.job.dtu.dk/

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ditte Marie Arbjerg på 4525 7833 eller Rabije Amiti på 4525 1149.

Samtalerne afholdes i uge 4.


Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 101
2800
Kgs. Lyngby
Tlf: 40601303
Praktisk information
Oprettet:
06-12-2018
Udløber:
02-01-2019
Kviknummer:
LJA-68625278
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Folketingets administration
København, Storkøbenhavn
Frist:
04-01-2019
Koncern Service og IT
København, Storkøbenhavn
Frist:
21-12-2018