125
125
 ledige stillinger på Magisterjob
255
255
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Region Midtjylland

|
Østjylland
|
Indrykket 30-10-2019

Studentermedhjælpere søges til Jyllands fedeste morgenjob, Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital

Nuklearmedicin og PET søger to kemi-, medicinal- eller fysikstuderende (bachelor er krævet) til at styre vores cyklotroner i forbindelse med tidlig morgenproduktion.

PET-centret fremstiller radioaktive sporstoffer til positron-emissions-tomografiske (PET) undersøgelser på hospitaler i hele Jylland. Sporstofferne er mærket med radioaktive isotoper, som henfalder meget hurtigt og derfor må fremstilles dagligt. Ved fremstilling bruges blandt andet cyklotroner.

PET er en nuklearmedicinsk undersøgelsesmetode til kvalitativ og kvantitativ påvisning af vævsoptagelse af positronudskillende (emitterende) radioaktive sporstoffer. PET anvendes bl.a. sammen med CT-skanning til PET/CT-skanning, hvor PET viser kræftvæv, og CT viser nøjagtigt, hvor det sidder. Du finder flere informationer om afdelingen her.

Vi ønsker, at du

  • er kemi-, medicinalkemi- eller fysikstuderende
  • har en bachelor eller er i gang med bachelorprojektet
  • er seriøs og pligtopfyldende
  • er morgenfrisk
  • kan lide store maskiner
  • gerne vil snuse til anvendt naturvidenskab

Dine opgaver bliver at starte PET-centrets cyklotroner og kontrollere dem under brug (foregår ved computerovervågning). Opstart skal finde sted klokken 04.00 om morgen, mandag til fredag, året rundt. Jobbet er ikke fysisk krævende, men stiller krav om seriøsitet og om at være pligtopfyldende, da mange både patienter og kollegaer er afhængig af det producerede stof. Du skal hjælpe med at pakke vores produkter til forsendelse til andre sygehuse klokken 07.30 skal pakningen være færdig. Du skal møde ca. en gang om ugen, fem timer pr. gang.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi forventer, at ansættelsestidspunkt er den 4. januar 2020, eller snarest derefter. Jobbet vil starte med en oplæringsperiode i januar, og vi forventer, at du kan gennemføre de tidlige morgenproduktioner fra februar 2020.

Har du yderlige spørgsmål, er du velkommen at kontakte afdelingen.

Ansøgningsfrist er senest fredag den 15. november 2019. Ansættelsessamtaler afholdes senere i uge 48, 2019.







Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Region Midtjylland

Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200
Aarhus N
Praktisk information
Oprettet:
30-10-2019
Udløber:
15-11-2019
Kviknummer:
LJA-76916474
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
It- medico og telefoni
København, Storkøbenhavn
Frist:
17-11-2019
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
25-11-2019