117
117
 ledige stillinger på Magisterjob
262
262
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Politiets Efterretningstjeneste

Politiets Efterretningstjeneste

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 20-06-2019

Studentermedhjælper til produktion af e-læring

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Har du flair for IT samt pædagogisk sans, og har du lyst til at bidrage til produktion af e-læringsmateriale til PETs medarbejdere? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

PET implementerer løbende nye IT-systemer, både systemer til understøttelse af operative og administrative arbejdsprocesser og disse følges tæt op med forskellige læringsaktiviteter, herunder e-læring.

Vi søger derfor en studentermedhjælper, der kan bistå erfarne HR Konsulenter og repræsentanter fra forretningen med produktion af e-læringsmateriale.

Studerende med interesse for produktion af e-læring
Din primære arbejdsopgave er, at bidrage til den praktiske produktion af e-læringsmateriale til forskellige dele af PET. Her er du med i hele processen, lige fra de indledende drøftelser med repræsentanter fra PETs forskellige afdelinger, til den praktiske produktion af e-lærings materialet. Dette indebærer, at du:

- Afdækker behovet for e-læring i samarbejde med repræsentanter fra forskellige dele af organisationen
- Producerer e-læringsmateriale ved hjælp af diverse IT- og produktionsværktøjer
- Deltager i evalueringsarbejdet
- Andet forfaldent arbejde

Du bidrager til ovenstående under tæt vejledning af erfarne medarbejdere. Dog får du et stort ansvar, og det er derfor vigtigt, at du også kan lide at arbejde selvstændigt, og er i stand til at motivere dig selv.

Du har flair for IT, e-læring og formidling
Vi søger en studentermedhjælper, der
Kan anvende gængse IT værktøjer og er hurtig til at sætte sig ind i nye IT systemer kendskab og erfaring med PowerPoint er et krav
Har kendskab til eller erfaring med produktionsværktøjer så som Articulate
Storyline eller lignende
Har gode samarbejdsevner
Kan lide at lære nyt

Vi tilbyder et spændende og fagligt relevant studiejob i et godt arbejdsmiljø, gode kollegaer samt en humoristisk og social omgangstone.

Ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2019. Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi sammen også når det gælder behov for eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder. Studentermedhjælperstillingen er placeret i HR sektionen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende
organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen.

Kontakt

Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte HR afdelingen på tlf. 4134 4726 på hverdage i tidsrummet 12-13.

Vi forventer at afholde samtaler d. 19 august og d. 29 august 2019.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis samt indskrivningsbevis for nuværende uddannelse. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Vores vision er at være en professionel, effektiv og troværdig sikkerheds- og efterretningstjeneste, der er på forkant med udviklingen, og som er respekteret af samarbejdspartnere, nyder tillid i offentligheden og medvirker til at skabe tryghed i det danske samfund.

Kontakt

Politiets Efterretningstjeneste

Klausdalsbrovej 1
2860
Søborg
Tlf: 33148888
Praktisk information
Oprettet:
20-06-2019
Udløber:
15-07-2019
Kviknummer:
LJA-74163833
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Copenhagen Business Academy
København, Storkøbenhavn
Frist:
21-10-2019