123
123
 ledige stillinger på Magisterjob
250
250
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Koncernservice og Koncern IT

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 23-01-2020

Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver i Områdefornyelse Nordvest

Nordvest er spændende, historierne gode og borgerne engagerede. Borgerne præger og profiler i vid udstrækning Områdefornyelsens arbejde, og de skal ugentligt kunne læse involverende facebookhistorier, der understøtter deres stolthed af kvarteret og fortsatte engagement i Områdefornyelsens arbejde. Vi mangler en kommunikationsstærk studentermedhjælper til den opgave.

Om Områdefornyelse Nordvest
Områdefornyelse Nordvest er en seksårig indsats, der arbejder på at skabe en positiv og social balanceret udvikling i Nordvest. Vi kombinerer fysiske løft af nedslidte byrum med kulturelle og sociale indsatser, så vi skaber byrumsforbedringer, der samtidig fremmer de lokale fællesskaber og forankrer et positivt og mangfoldigt byliv i kvarteret.

Vi lukker områdefornyelsen til september 2021 og ønsker en studentermedhjælper, der kan følge vores indsats perioden ud. Vi har skabt Nordens største gadegalleri på Rentemestervej, og i de kommende knap to år vil vi indvie et nyt byrum og maker-værksted på Smedetoften, et nyt byrum og indgang til Bispebjerg Kirkegård på Skoleholdervej, fysiske forandringer på Frederiksborgvej og et løft af Møntmester Plads. Vi skal senere på året i gang med at profilere det gamle industrikvarters særlige kvaliteter. Og så er vi travlt optaget af at udvikle en ny klimatilpasset bypark på Grønningen mellem Tagensbo Skole og Grundtvigskirken.

Områdefornyelsens sekretariat består af en projektchef, fire projektledere, en faglig konsulent og to studentermedhjælpere. Vi lægger vægt på tværfaglighed, ærlighed, tillid og humor. Områdefornyelsen er organisatorisk forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen, men arbejdsstedet er i Nordvest. Områdefornyelsen har en styregruppe med 25 repræsentanter for lokalområdet og de kommunale forvaltninger.

Dine opgaver
Vores nye studentermedhjælpers primære opgaver bliver:

  • Ugentlig opdatering af vores facebookside
  • Månedlige nyhedsbreve
  • Bidrag til Bispebjerg Bydelsavis
  • Praktisk hjælp i forbindelse med styregruppemøder, arbejdsgruppemøder og events
  • Andet forefaldende arbejde.
Vores forventninger til dig
Vi søger en studerende med kommunikationsfaglig profil, der har cirka to år tilbage af uddannelsen. Vi forestiller os, at du:

  • har ideer til, hvordan vi forbedrer vores facebookside, så vi understøtter kernefortællingen om de enkelte projekter og Områdefornyelsen som helhed
  • tænker visuelt, skriver i et fængende sprog og tager gode billeder
  • kan se den gode historie, selvom vi andre fortaber os i tekniske detaljer og kompleksiteter
  • tør udfordre sekretariatets projektledere og holde fast i, at vi skal formidle fortællingen og nyheder om projekterne
  • kan interviewe borgere, så du når ind til hjertet af deres motivation og engagement
  • kan tænke i grafisk design, men lader gerne vores anden studentermedhjælper stå for layout
  • er villig til at lave forefaldende arbejde og stå for praktiske ting i forbindelse med events og møder
  • er indstillet på også at arbejde om aftenen, når der er møder og events
  • er struktureret men evner at tilpasse dig, når planer må ændres
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på cirka 15 timer om ugen og kan tilpasses dit studie. Du vil blive ansat under gældende HK-overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2020 eller snarest muligt.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Anne Steen Hansen på 2155 5282.

Kvarterplanen kan læses her: http://www.kk.dk/omraadefornyelsenordvest.

Områdefornyelsernes arbejde kan også følges her: www.facebook.com/nordvest.omf

Søg via nedenstående link senest fredag den 7. februar 2020

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

Kontakt

Koncernservice og Koncern IT

Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Tlf: 21472210
Praktisk information
Oprettet:
23-01-2020
Udløber:
07-02-2020
Kviknummer:
LJA-79030917
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
Kommunikation og medier
Beliggenhed