115
115
 ledige stillinger på Magisterjob
198
198
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Institution Københavns Fængsler

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 11-01-2019

Studentermedhjælper til Institution Københavns Fængsler, KUA

Studentermedhjælper søges til Sektion 3, Kompetenceudviklingsafdelingen for klienter på Institution Københavns Fængsler

Kriminalforsorgen Hovedstaden søger en studentermedhjælper med kompetencer inden for skriftlig formidling, IT og gerne sociologi eller lignende.

Har du flair for administrativt arbejde, er god til skriftlig formulering, Office-pakken og gerne statistik? Og har du mod på en gang imellem at interviewe indsatte til artikler eller interne evalueringer? Så er det muligvis dig Kompetenceudviklingsafdelingen (KUA) på Københavns Fængsler søger som vores nye studentermedhjælper.

Om Sektion 3 - Kompetenceudviklingsafdelingen KUA samt Facility
KUA omfatter socialfaglig bistand, uddannelse, værksteder og arbejdspladser, som behandlingstilbud og programvirksomhed.

Facility omfatter vores it-medarbejdere, KF Service, Køkken, Bygningsvæsen og Teknisk afdeling.

For at opfylde Kriminalforsorgens overordnede princip om at støtte og motivere
klienter til at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelse, er vores vision bl.a. at vejlede og udvikle klienterne, således at den enkeltes personlige, sociale og faglige kompetencer kommer i spil.

Om jobbet
Arbejdsområderne spænder vidt, men vil være koncentreret omkring administrative opgaver, skriftlig kommunikation, lejlighedsvise evalueringsopgaver samt andre opgaver i forhold til de indsatte.

Overordnet vil du komme til at beskæftige dig med følgende typer af arbejdsopgaver:

Administrative opgaver i forhold til afdelingens drift.

  • Ad hoc kommunikationsopgaver rettet mod ansatte og klienter, herunder opdatering af eksisterende materiale.
  • Ad hoc praktiske opgaver som f.eks. distribution af brochurer til fængslets afdelinger.
  • Ad hoc evalueringer blandt indsatte i form af spørgeskemaer eller interviews samt formidling af resultaterne.
Vi forventer, at du
Vi forestiller os, at du er færdig med de første år af bachelordelen på en videregående uddannelse. Dine it-kundskaber er gode, og du har forståelse for formidling, via IT og på tryk.
Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab til kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder og lettere statistik.

Som person er du ansvarsbevidst, struktureret, selvstændig og initiativrig. Du skal have mod på at arbejde i en organisation, hvor dagsordenen ofte ændrer sig fordi nye behov opstår. Derfor er det afgørende, at du er fleksibel tænkende, nysgerrig og optimistisk af natur.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job i en stor og anderledes organisation i en innovativ afdeling, som arbejder målrettet imod at udvikle beskæftigelsen for de indsatte og som har et stort fokus på personlig og faglig udvikling. Du vil få kollegaer, der lægger vægt på faglighed, engagement og en humoristisk, uhøjtidelig og en åben omgangstone.

Arbejdstiden vil variere, men ugentligt ligge på ca. 13 timer og kan tilpasses i forhold til dine studier.

Lønnen vil være efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ konsulent Hanne Larsen på 7255 1266.

Ansøgningsfristen er den 4. februar 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.

Tiltrædelse
Forventet startdato: 1. marts 2019 eller snarest derefter.

Ansøgning
Ansøgning, samt CV og andre relevante papirer sendes elektronisk via Søg stillingen

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Alle kandidater, som indkaldes til samtale, vil skulle give samtykke til at blive tjekket i det Centrale Kriminalregister.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, transport og bevogtningsenheden, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, i Nordsjælland, på Bornholm og på Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden http://www.Kriminalforsorgen.dk

Alle interesserede opfordres uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen



Kontakt

Institution Københavns Fængsler

Vigerslev Allé 1 D
2450
København SV
Tlf: 72552560
Praktisk information
Oprettet:
11-01-2019
Udløber:
04-02-2019
Kviknummer:
LJA-69554515
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job