100
100
 ledige stillinger på Magisterjob
204
204
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rigsarkivet, København (Slotsholmen)

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 28-10-2019

Studentermedhjælper til HR

Er du vores nye studentermedhjælp til digitalisering af løn- og personalesager? Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse. Vi indsamler, bevarer og formidler næsten 1.000 års dokumentation om samfundet både i digital og analog form. Vi har store ambitioner og vores nye strategi sætter fokus på at få Rigsarkivets meget store datamængder til at skabe endnu mere værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Vi søger snarest muligt en studentermedhjælp til en midlertidig stilling, som er placeret i området for HR og Jura under Administration og Økonomi i Rigsarkivet.

Om jobbet Din hovedopgave vil være at gennemgå, scanne og journalisere vores fysiske løn- og personalesager. Det kræver en forståelse af personalejuridiske og personaleadministrative spørgsmål, og her vil du naturligvis blive oplært af nøglemedarbejdere i HR og Jura. Endvidere bliver du en del af HR og Jura og får dermed mulighed for at få et godt indblik i HRs mange opgaver.

Om dig

  • Du er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Du har et godt overblik, arbejder struktureret og har sans for detaljen
  • Du trives i et travlt miljø, hvor selvstændig varetagelse af opgaverne bliver vægtet højt
  • Du er i gang med en længerevarende uddannelse indenfor jura, HR eller lign.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen er tidsbegrænset til medio 2020.

Du vil blive aflønnet efter OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftale mellem HK/Stat og Finansministeriet som studerende (Ny Løn).

Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt, så arbejds-, privat- og studielivet hænger sammen.

Dit arbejdssted er Rigsarkivet København.

Vi indhenter straffeattest.


Ansøgning Du kan søge stillingen via Rigsarkivets rekrutteringssystem på www.sa.dk under OM OS og derefter Job hos Rigsarkivet. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Søg stillingen nederst på siden.

Vi skal have din ansøgning senest den 15. november 2019. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47/48.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Lene S. Beier på tlf.nr. 41 71 73 13, lsb@sa.dk eller Anja Nygaard Nowak på tlf. 41 71 73 78, anp@sa.dk.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.sa.dk

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Kontakt

Rigsarkivet, København (Slotsholmen)

Rigsdagsgården 9
1218
København K
Tlf: 41717324
Praktisk information
Oprettet:
28-10-2019
Udløber:
15-11-2019
Kviknummer:
LJA-76867907
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
HR og personale
Beliggenhed
Lignende job
Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsforvaltningen
København, Storkøbenhavn
Frist:
08-01-2020