33
33
 ledige stillinger på Magisterjob
69
69
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 24-03-2021

Studentermedhjælper til digitaliseringsteamet i Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen (15 timer om ugen)

Kunne du tænke dig at arbejde med digitalisering og velfærdsteknologi?

Så bliv en del af digitaliseringstemaet i Borgercenter Voksne. Her får du et studiejob, hvor du både får praktisk erfaring med at implementere digitale løsninger til medarbejderne og borgere og masser af kompetencer, du kan skrive på dit CV.

Som studentermedhjælper kommer du blandt andet til at indgå i arbejdet med implementeringen af digitaliseringsprojekter. De største implementeringsprojekter er ofte forankret centralt, og din opgave vil være at sikre den lokale implementering i Borgercenter Voksne, herunder bidrage til løsningen af de mange store som små problemstillinger, der knytter sig til projektet.

Du vil også komme til at arbejde med markedsafdækning, udvikling, implementering og evaluering af velfærdsteknologi, hvor du sammen med driftsenhederne vil være med til at omsætte ideer og behov til konkrete digitale løsninger, der kan være med til at støtte op om socialt udsatte borgere i Københavns Kommune.

Opgaverne spænder vidt i digitaliseringsteamet, og du vil komme i berøring med mange forskellige opgaver. Fx kan du komme til at arbejde med RPA/RDA, gevinstrealisering eller afholde workshops. En af de første opgaver vil dog være at få skabt et opdateret overblik over den samlede projektportefølje, der ligger hos digitaliseringsteamet.

Vi forestiller os, at du er i gang med din kandidatuddannelse, og at du fx læser teknoantropologi eller på ITU, men det vigtigste er, at du kan se dig selv i opgaverne og ikke mindst har interesse for digitalisering og velfærdsteknologi, samtidig med at du drives af at arbejde sammen med mange forskellige aktører.

Et godt arbejdsmiljø med lærerige opgaver
Du bliver en del af et team på seks medarbejdere med en høj faglig viden om digitalisering og projektledelse. Vi har et godt arbejdsmiljø og går op i at vores studerende får lærerige opgaver.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning, højt humør og personlig udvikling
  • et bredt spænd af opgaver med ansvar og selvstændigt initiativ
  • mulighed for at arbejde tæt sammen med medarbejdere og ledere i Borgercenter Voksne
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til faglig overenskomst.

Arbejdstiden er på 15 timer om ugen med tiltrædelse snares muligt. Vi regner med, at du får faste dage, men vi tilrettelægger dine 15 ugentlige arbejdstimer ud fra dit skema.

Stillingen er tidsbegrænset indtil udgangen af 2021, men med mulighed for forlængelse.

Interesseret?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne de Lemos på 2046 0467.

Søg via nedenstående link senest søndag den 11. april 2021

Om Socialforvaltningen og Borgercenter Voksne

Socialforvaltningen i Københavns Kommune er landets største socialforvaltning og har ansvaret for kommunens tilbud til københavnere med særlige behov, herunder borgere med handicap, sindslidelser, misbrug eller hjemløseproblematikker og udsatte børn, unge og deres familier. Socialforvaltningen har over 200 arbejdspladser og knap 7.000 medarbejdere.

Borgercenter Voksne er et af tre borgercentre i Socialforvaltningen. Målgruppen for Borgercenter Voksnes tilbud er voksne borgere med sociale og psykiske problemstillinger samt borgere, der har brug for stof- og alkoholbehandling. Den Sociale hjemmepleje hører også under Borgercenter Voksne. Der er cirka 2200 medarbejdere ansat i borgercentret, der både arbejder på myndigheds- og udførerområdet.

Læs mere om Borgercenter Voksne på www.kk.dk/BCV.


Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 30716021
Praktisk information
Oprettet:
24-03-2021
Udløber:
11-04-2021
Kviknummer:
LJA-81870031
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Københavns Professionshøjskole, Kronprinsesse Sofies Vej
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
22-04-2021
KU - JUR - Fakultetet, Co Søndre Campus
København, Storkøbenhavn
Frist:
05-05-2021