39
39
 ledige stillinger på Magisterjob
81
81
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Assens Kommune - Assens Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 17-02-2021

Studentermedhjælper til Byrådssekretariatet

Er du ved at uddanne dig til jurist, kunne du bruge et supplement til SU'en, og mangler du erfaring på CV'et? Brænder du for at sætte din viden i spil, og ønsker du at prøve kræfter med arbejdet i en kommunal forvaltning? Så har vi et spændende job til dig!

Hos det juridiske team i Assens Kommune søger vi en studentermedhjælper, som vil hjælpe os med juridiske opgaver, primært inden for udbud og handel med fast ejendom. Derudover vil der også kunne komme opgaver inden for forvaltningsret, socialret, miljøret og udbudsret.

Stillingen er på ca. syv timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt. En fast ugedag aftales nærmere i forbindelse med ansættelse.

Hvem er vi

I Assens Kommune har vi samlet den juridiske funktion i en stabsfunktion. Det juridiske team yder intern juridisk rådgivning til hele Assens Kommunes organisation.

Vi er fem jurister og sekretariatschefen i teamet. Teamet indgår i Byrådssekretariatet, som udover opgaver inden for en lang række juridiske fagområder også løser opgaver inden for forsikringsområdet og sekretariatsbetjener borgmester, direktion og byråd.

Om jobbet

Som studentermedhjælper bliver du en del af det juridiske team, og du får derfor mulighed for at prøve juraen af i praksis og prøve kræfter med arbejdet i en kommunal forvaltning.

Dine væsentligste opgaver vil være, at hjælpe med:

  • at udarbejde udbudsmateriale ud fra en række undersøgelser af de konkrete ejendomme
  • at indhente vurderinger fra organisationens øvrige afdelinger, såsom planafdelingen samt miljøafdelingen
  • diverse juridiske undersøgelser, herunder indsamle og undersøge juridisk litteratur og praksis
Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • er i gang med kandidatdelen på enten Cand.jur. eller Cand.merc.jur. studiet
  • brænder for at sætte din viden i spil og ønsker at få erfaringer inden for den kommunale verden
  • er god til at arbejde målrettet og selvstændigt, men har samtidig sans for, hvornår der er brug for sparring
  • kan lide at arbejde i en organisation, hvor der er travlt
  • er god til at få tingene fra hånden, men er samtidig omhyggelig i udførelse af arbejdsopgaverne
  • har et godt humør og kan lide at samarbejde
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsbegrænset til 1. januar 2022, men eventuelt med mulighed for forlængelse.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Lene Wilhøft på tlf. 29 37 90 68 eller Jurist Jesper Nicolaisen på tlf. 24 78 96 68.

Ansøgningsfristen er onsdag den 8. marts 2021, og vi forventer at holde samtaler fredag den 12. marts 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=37661b0c)

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Assens Kommune - Assens Kommune

Rådhus Allé 5
5610
Assens
Praktisk information
Oprettet:
17-02-2021
Udløber:
08-03-2021
Kviknummer:
LJA-81729143
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Folketingets administration
København, Storkøbenhavn
Frist:
14-03-2021
Danmarks Tekniske Universitet
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
Frist:
19-03-2021