131
131
 ledige stillinger på Magisterjob
261
261
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

It- medico og telefoni

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 01-11-2019

Studentermedhjælper med interesse for administration, kommunikation og planlægning

Er du i gang med studier inden for sundheds-it, sundhedsvidenskab eller lignende og har du minimum 2 år tilbage af din studietid? Er du klar til at kaste dig over lidt af hvert i en travl og spændende offentlig organisation, hvor omdrejningspunktet er klinikere på regionens hospitaler og deres anvendelse af Sundhedsplatformen?

Så er du måske, den vi leder efter i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), sektionen Forberedelse og Involvering.

Opgaver

Sektionen har tre fokusområder: uddannelsesplanlægning, brugerrettet kommunikation og udviklingsaktiviteter. Du vil blive tilknyttet uddannelsesplanlægning i teamet kompetenceudvikling.

Opgaverne består i planlægning og strukturering af uddannelsestilbud i Sundhedsplatformen for klinikere på hospitalerne fx administration af kurser, support af og kommunikation med kursister og undervisere, vedligeholdelse af hjemmesiden samt ad hoc-opgaver. Du vil også kunne bistå sektionen med en række administrative opgaver som fx mødebookinger, mindre koordineringsopgaver osv. Har du lysten og evnerne, vil du også kunne indgå i udviklingsopgaver.

Generelt kræver opgaverne, at du kan tage selvstændigt ansvar, samtidig med at du er i tæt dialog med dine kolleger om det faglige. Opgaverne kræver oftest, at du er nysgerrig og opsøgende.

Vi lægger stor vægt på, at du har evner for både koordinering, planlægning og formidling. Du er vant til at arbejde i Excel og er ikke bange for hverken at stille spørgsmål eller at tage egne initiativer i opgaveløsningen.

Vi tilbyder

Vi kan give dig:

  • varierende opgaver i et dynamisk miljø
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • dygtige kollegaer med et stærkt fællesskab
Vi lægger vægt på en uformel omgangstone og har en flad struktur. Vi løfter i flok og bruger hinandens kompetencer bedst muligt. Vi vil sammen gerne gøre en forskel.

Om os

Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er med ca. 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, i alt ca. 46.000 ansatte. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. I CIMT skaber vi grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Det er et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.

Du vil blive en del af teamet Kompetenceudvikling i sektionen Forberedelse & Involvering, der sammen med regionens hospitaler forbereder aktiviteter til implementering, anvendelse og forankring af ændringer i Sundhedsplatformen.

Læs mere her:

https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/denAdministrativeRegion/CIMT/om-CIMT/Sider/default.aspx

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Ane Lind Møldrup på tlf. 24 37 96 76 eller ane.lind.moeldrup@regionh.dk

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst for kontor- og it-personale m.fl.
Arbejdstiden er 15 timer pr. uge med fleksibilitet i eksamensperioder med opstart d. 1/12-2019 eller snarest derefter

Arbejdsdagene vil blive fordelt imellem dig og vores anden studentermedhjælper. I starten af hver måned vil der være 1-2 arbejdsdage fra Region Hovedstadens Uddannelsescenter på Gentofte Hospital med mødetid kl. 7.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV og eventuelt uddannelsesbevis senest d. 17. november 2019 via vores rekrutteringssystem.
Vi holder ansættelsessamtaler fredag i uge 47.





Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

It- medico og telefoni

Borgervænget 7
2100
København Ø
Tlf: 91167677
Praktisk information
Oprettet:
01-11-2019
Udløber:
17-11-2019
Kviknummer:
LJA-77002659
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Region Hovedstaden
Hillerød, Nordsjælland
Frist:
17-11-2019
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
25-11-2019