39
39
 ledige stillinger på Magisterjob
80
80
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 15-02-2021

Studentermedhjælper i Business Region Aarhus

Om jobbet:
 Vil du bidrage til arbejdet med den østjyske byregion og understøtte vækst i Østjylland? Og trives du med alsidige arbejdsopgaver i et travlt og dynamisk miljø?
 
Business Region Aarhus sekretariatet søger en ambitiøs og dygtig studentermedhjælper, der motiveres af såvel drifts- som udviklingsopgaver og har en interesse for erhvervs- og vækstpolitik.
 
Sekretariatet i Business Region Aarhus arbejder med interessevaretagelse, branding, udvikling, projekter og events. Du kommer til at indgå både i planlægning og udførelsen af opgaverne. 
 
Dine opgaver omfatter blandet andet:

  • Opgaver i forbindelse med events som en byrådskonference og ØSTJYSK TOPMØDE
  • Administrative opgaver i forbindelse med sekretariatets arbejde
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til de 12 borgmestre
  • Kommunikationsopgaver som eksempelvis taler og oplæg
  • Researchopgaver


Din profil:Vi forestiller os, at du:
 
  • Er på kandidatuddannelsen på en samfundsfaglig eller anden relevant uddannelse
  • Er struktureret og god til at tilrettelægge din tid
  • Er interesseret i erhvervs- og vækstpolitik
  • Er god til at skrive i et enkelt og letforståeligt sprog
  • Er engageret, ansvarlig og initiativrig
  • Kan løse opgaver effektivt og i samarbejde med andre


Derfor skal du vælge os:Business Region Aarhus byder på muligheden for at være med til at bygge fremtidens fortælling om Østjylland. Her er erhvervsmæssigt og menneskeligt stort potentiale og mange ressourcer til gavn for hele landet. Du er med til at udvikle og gennemføre opgaver omkring interessevaretagelse, markedsføring og konkrete initiativer i samarbejde med kollegerne i de 12 kommuner, erhvervsliv, organisationer, institutioner og de 320 byrådsmedlemmer. Vi er alle optaget af, at Østjylland skaber udvikling og vækst til gavn for hele Danmark.
 
Vi betjener den politiske og administrative topledelse i Business Region Aarhus, der er et velkonsolideret politisk samarbejde, og vi understøtter et tæt samarbejde med interessenter, der typisk repræsenterer politik, erhverv og viden. Hver kommunes byråd har afsat midler til at udvikle Østjyllands position som Danmarks største vækstcenter uden for hovedstadsområdet.
 
Vi tilbyder et meningsfyldt job i et lille, energisk og engagereret sekretariat med et vidt forgrenet net af samarbejdspartnere. Det er et job med fast udviklingsfokus, hvor der er initiativpligt, råderum og stor mulighed for selv at præge tingene. Der er fleksible arbejdsvilkår og høj grad af selvstændigt ansvar for opgavernes udførelse.

 Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 15 timer
 Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 01-04-2021 til 01-04-2022.  Der er tale om en tidsbegrænset stilling på et år med mulighed for forlængelse.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Specialkonsulent, Jesper Borg Christensen på telefon 23 32 85 80 eller sekretariatschef Benjamin Holst 24 80 62 89.

Ansøgning:
Stillingen søges elektronisk. Klik på Ansøg nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 1. marts 2021

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 10.

Business Region Aarhus ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
 

Om Business Region Aarhus
Danmarks største vækstcenter uden for hovedstaden hedder Business Region Aarhus. Vi er 12 østjyske kommuner med et motto om, at Østjylland arbejder for Danmark. 
Business Region Aarhus består af de 12 kommuner Hedensted, Horsens, Skanderborg, Samsø, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Aarhus.

Tilsammen en million østjyder en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet. Vores erhvervsmæssige styrkepositioner er industriproduktion, fødevareinnovation samt informations- og kommunikationsteknologi.

Vores vision er, at Business Region Aarhus er den mest toneangivende danske vækstmetropol uden for Hovedstadsområdet. Vi har international gennemslagskraft og er derigennem en væsentlig bidragsyder til dansk vækst og udvikling.

Læs mere om Business Region Aarhus her:
https://businessregionaarhus.dk/


Kontakt

Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2
8000
Aarhus C
Praktisk information
Oprettet:
15-02-2021
Udløber:
01-03-2021
Kviknummer:
LJA-81719882
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Søfartsstyrelsen
Slagelse, Vestsjælland
Frist:
05-03-2021