174
174
 ledige stillinger på Magisterjob
373
373
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Slots- og Kulturstyrelsen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 17-01-2018

Student til kunstfagligt og internationalt team

Har du lyst til at arbejde med Danmarks kulturudveksling og kunstområderne arkitektur, design og kunsthåndværk? Slots- og Kulturstyrelsen søger en student til bl.a. at bistå koordineringen af danske kulturprojekter, udførsel af besøgsprogrammer samt håndtere administrative opgaver ifbm. Statens Kunstfond.  
 
Om stillingen  
Enheden for Arkitektur, Design, Kunsthåndværk og Internationale Opgaver søger en student til følgende:  
 
opgaver på det internationale område, herunder bistå kulturprojekter og større kulturindsatser, samt håndtering af henvendelser fra repræsentationer og institutioner.  
planlægning af besøgsprogrammer i dialog med danske kulturinstitutioner for udenlandske kulturaktører
administrative sekretæropgaver for enhedens tre udvalg under Statens Kunst-fond, herunder tilskudsadministration.  
researchopgaver for enhedens minister/departementsbetjening i forbindelse med taler, indstillinger, pressemeddelelser osv.  
enhedens løbende praktiske opgaver, herunder rejseplanlægning, udgiftsafreg-ninger, opdatering af hjemmesider, afvikling af enhedens arrangementer m.m.  
 
Om dig  
Du er formodentlig i slutningen af bacheloren eller starten af kandidaten på en relevant videregående uddannelse.  
 
Desuden lægger vi vægt på, at du:  
Trives med mange forskelligartede opgaver  
Er fleksibel, systematisk og selvkørende  
Kan samarbejde professionelt med mange typer mennesker, også på engelsk  
Har interesse for kunst og kultur, samt politik og administration.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn og øvrige ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for studentermedarbejdere i staten. Arbejdstiden pr. uge er som udgangspunkt ca. 15 timer men det er en forudsætning, at du er fleksibel omkring arbejdstidspunkter særligt i enhedens spidsbelastningsperioder.  
 
Information og ansøgning  
Du kan læse mere om os på http://www.slks.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Charlotte Malte på tlf. 33 74 45 15 / chm@slks.dk  
 
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på https://slks.dk/om-slots-og-kulturstyrelsen/ledige-stillinger/ senest tirsdag den 30. januar 2018. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Søg stillingen nederst på siden. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 5/6.  
 
 
Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
 
 
 
Slots- og Kulturstyrelsen  
Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til udformning og gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Ligeledes udmøntes tilskudsmidler til såvel enkeltpersoner som organisationer og institutioner, og vi indsamler, bearbejder og formidler oplysninger og resultater, der bidrager til at udvikle kulturlivet.  
Slots- og Kulturstyrelsen driver og vedligeholder desuden statens slotte, haver og kulturejendomme, og gennem faglighed og innovation skaber vi en bedre udnyttelse af ressourcerne således, at der bliver mere kultur for pengene.  
Styrelsen har ca. 500 medarbejdere.  
 
 
 

Kontakt

Slots- og Kulturstyrelsen

H.C. Andersens Boulevard 2
1553
København
Praktisk information
Oprettet:
17-01-2018
Udløber:
30-01-2018
Kviknummer:
LJA-54827337
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
THISTED KOMMUNE
Thisted, Nordjylland
Frist:
07-03-2018