140
140
 ledige stillinger på Magisterjob
242
242
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Syddansk Universitet

Syddansk Universitet

|
Fyn
|
Indrykket 15-05-2019

Sproglig skarp kommunikationsmedarbejder med flair for SoMe, web og events.

Juridisk Institut søger en AC-fuldmægtig med stærke kompetencer inden for sprog og kommunikation. Tiltrædelse 1. august 2019 eller efter aftale. Arbejdsstedet er Odense.

Den nye medarbejder skal i tæt samarbejde med instituttets forskere og øvrige sekretariatsmedarbejdere varetage en række opgaver inden for ekstern og intern kommunikation samt planlægning og afvikling af arrangementer.

Opgaverne omfatter:

  • Varetagelse og udvikling af instituttets eksterne kommunikation (hjemmeside og sociale medier) på dansk og engelsk
  • Løbende opdatering af instituttets intranet
  • Udarbejdelse af mødeagendaer, referater, diverse notater m.m.
  • Udarbejdelse af oversættelser dansk/engelsk
  • Korrekturlæsning af skriftlige eksamensopgaver (på dansk og engelsk) samt generel korrektur på artikler og præsentationer
  • Mødebookning/bestilling af forplejning
  • Planlægning og afvikling af arrangementer/konferencer/seminarer
  • Tovholder på den teknisk/administrative del af arbejdet med instituttets blog i samarbejde med bloggens faste forfattere.

 

Stillingen er forankret i sekretariatet på Juridisk Institut, hvor der er 6 administrative medarbejdere samt 3 studentermedhjælpere. Alle har egne opgaver og ansvarsområder, men hjælpes ad ved større opgaver/arrangementer. I sekretariatet lægges der vægt på udvikling af gode opgaveprocedurer, høj kvalitet i løsningen af opgaver samt kontinuerlig faglig udvikling.

Der er ved instituttet ansat ca. 50 medarbejdere og en række eksterne undervisere. Sekretariatet understøtter instituttets videnskabelige medarbejdere i forhold til deres arbejde med at sikre høj kvalitet og samfundsmæssig relevans inden for såvel forskning, uddannelse som videnudveksling.

Juridisk Institut udbyder den traditionelle jurauddannelse Jura BA/cand.jur. samt kombinationsuddannelsen HA(jur.)/cand.merc.(jur.). Instituttet varetager endvidere undervisningen i de øvrige juridiske fag, der udbydes på SDU.

Det forventes at ansøgeren:

  • Har stærke skriftlige kompetencer i dansk og engelsk svarende til C1 i dansk og C1/C2 i engelsk på CEFR-skalaen. Mere information om CEFR kan ses i følgende link: https://www.coe.int/en/web/common-european-framework-reference-languages/table-2-cefr-3.3-common-reference-levels-self-assessment-grid
  • Har blik for at spotte den gode historie og evne til at formidle forskningsresultater og nyheder til forskellige målgrupper
  • Har erfaring med kommunikations- og korrekturopgaver
  • Har kendskab til Sitecore (eller tilsvarende programmer) og Microsoft programmer
  • Er god til at koordinere og skabe/bevare overblik
  • Er proaktiv, opsøgende og selvstændig i sin opgaveløsning
  • Er samarbejds- og helhedsorienteret
  • Er fleksibel og villig til at tage en ekstra tørn i spidsbelastningsperioder
  • Er serviceorienteret og bidrager til opretholdelsen af et godt arbejdsmiljø.

 

Spørgsmål om stillingen kan rettes til:

Sekretariatsleder Bodil Kjær Andersen

Email boa@sam.sdu.dk / Tlf. 6550 2832

Eller

Kommunikationsmedarbejder Charlotte Bille-Hasselstrøm

Email chbh@sam.sdu.dk / Tlf. 6550 9320

Samtaler forventes afholdt primo/medio juni. Ansøgere, der indkaldes til samtale, vil forud for samtalerne blive testet i engelsk og dansk sprog og grammatik.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kontakt

Syddansk Universitet

Campusvej 55
5230
Odense
Danmark
Tlf: 6550 1000
Praktisk information
Oprettet:
15-05-2019
Udløber:
03-06-2019
Kviknummer:
LJA-73394550
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning,
IT og web,
Kommunikation og medier
Beliggenhed
Lignende job
Koncernservice og Koncern IT
København, Storkøbenhavn
Frist:
20-06-2019
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe, Storkøbenhavn
Frist:
22-07-2019