33
33
 ledige stillinger på Magisterjob
70
70
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Nationalmuseet

Nationalmuseet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 01-03-2021

Slotschef til Kronborg slot

Nationalmuseet søger en slotschef til Kronborg slot. Få steder i verden er så meget dramatik og historie samlet som på Kronborg. Her samlede Frederik II og Christian IV det bedste fra renæssancen inden for arkitektur, kunst, videnskab og militærførelse. Her mødes Holger Danskes sværd og Shakespeares skarpe pen i et overdådigt slot omgivet af en stor og barsk fæstning. Hvert år besøger over 300.000 gæster slottet, der er udpeget til verdensarv af UNESCO.

Det er slotschefens opgave at drive og udvikle et velfungerende besøgssted, at sætte publikum først med formidlingstiltag, der understøtter Nationalmuseets strategi. Det forventes, at slotschefen gennem sine kompetencer, sin erfaring og sit personlige engagement kan udnytte Kronborgs meget betydelige udviklingspotentiale. Ambitionen er at gennemføre et væsentligt løft af formidlingsniveauet, for derigennem at præstere en betydelig økonomisk vækst, der kan være med til at finansiere den fremtidige udvikling. Det forventes, at slotschefen kan give slottet en klar profil i mediebilledet og i samarbejdsfora.

Kronborg slot er et besøgssted under Nationalmuseet, som hører til i afdelingen Museer og Slotte, der er ansvarlig for en række af Nationalmuseets besøgssteder bl.a. Frilandsmuseet i Lyngby, Kongernes Jelling, Frøslev Lejren, Krigsmuseet og Trelleborg. Slotschefen refererer til vicedirektøren for Museer og Slotte og indgår i afdelingens chefgruppe.

Arbejdsområde

Slotschefen har det overordnede ansvar for udvikling og drift af alle slottets aktiviteter og tegner institutionen i offentligheden.

Slotschefens ansvarsområder er at:


  • Sikre Kronborgs formidlingsmæssige udvikling
  • Være frontfigur for slottet i medier og samarbejdsfora
  • Udvikle strategier og sikre målopfyldelse
  • Varetage overordnet faglig og administrativ ledelse
  • Have ansvar for budgettet, herunder udarbejdelse af årlige budget- og arbejdsplaner
  • Sikre fortsat vækst i besøgstal og indtægter
  • Understøtte et godt samarbejde med Nationalmuseets andre enheder og medvirke til koordineringen af afdelingens arbejde i samarbejde med de øvrige chefer
  • Indgå i strategisk samarbejde med væsentlige aktører f.eks.: Slots- og Kulturstyrelsen, Helsingør Kommune, Kulturhavnen samt andre eksterne samarbejdspartnere, både lokalt, nationalt og internationalt
  • Sikre slottets faglige udvikling i forhold til opgaverne.


Kvalifikationer

Vi forventer, at slotschefen har:

 

  • Relevant akademisk uddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse
  • Betydelig erfaring med formidlingsudvikling
  • Betydelig ledelseserfaring, herunder ledelse af mange faggrupper
  • Indgående erfaring med udvikling og drift af publikumstilbud, f.eks. opnået i museumsbranchen, i den kommercielt orienterede del af oplevelsesindustrien eller inden for public service
  • Indgående erfaring med økonomistyring og forståelse for arbejdsvilkårene i en politisk ledet organisation og samarbejdet med statslige myndigheder
  • Erfaring med offentlig fremtræden i medierne.


Løn- og ansættelsesvilkår


Stillingen ønskes besat snarest muligt. Arbejdsstedet er Kronborg slot i Helsingør. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt.  Der vil kunne forekomme aften- og weekendarbejde. Ansættelsen sker som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til Overenskomst for akademikere i Staten.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest tirsdag den 16. marts 2021.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos vicedirektør Erik Als: Erik.Als@natmus.dk eller 4120 6860. 

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Kontakt

Nationalmuseet

Kronborg
3000
Helsingør
Danmark
Tlf: 4120 6850
Praktisk information
Oprettet:
01-03-2021
Udløber:
16-03-2021
Kviknummer:
LJA-81772467
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kultur,
Ledelse
Beliggenhed
Lignende job
Aarhus Universitet
Aarhus, Østjylland
Frist:
01-05-2021
Grønlands Selvstyre
Nuuk
Frist:
30-04-2021