167
167
 ledige stillinger på Magisterjob
294
294
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Dansk Magisterforening

Dansk Magisterforening

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 07-02-2019

Skarp og initiativrig HR-konsulent

Har du lyst til at styrke HR-området i Dansk Magisterforening (DM) og arbejde med forskelligartede HR-opgaver i et sekretariat, som er midt i en spændende forandringsproces?  

 

DM opruster på HR-området og søger en HR-konsulent, som bliver en del af et team på tre konsulenter, der sammen løfter drifts- og udviklingsopgaver i HR-enheden. Din primære rolle bliver at løse drifts- og udviklingsopgaver i HR.

 

Dine vigtigste opgaver bliver

 

  • At håndtere personalesager fra rekruttering til ansættelse til fratrædelse

  • At yde sparring til ledere vedrørende personalemæssige spørgsmål

  • At videreudvikle og implementere personalepolitikker

  • At være projektleder på projekter med tilknytning til HR-området

  • At bidrage til organisations- og ledelsesudviklingen

 

 

Din profil

 

  • Du har erfaring med alle aspekter af HR-funktionen, herunder erfaring med juridisk rådgivning i personalesager samt med fortolkning og vejledning om overenskomstforhold m.v.

  • Du har erfaring med eller lyst til at varetage rekrutteringsopgaver fra A til Z

  • Du udarbejder solide og velbelyste beslutningsoplæg med god forståelse for tal og paragraffer 

  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og effektivt med opgaver af meget varierende karakter på tværs af Økonomi- og administrationsafdelingen

  • Du er cand.jur. eller har anden relevant uddannelse

 

 

DM tilbyder

Hos DM får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med udfordrende og meget varierende arbejdsopgaver. Du kommer til at indgå i et team, der arbejder fokuseret med HR-drift og udvikling. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger.

 

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt. Aflønning sker efter intern overenskomst. Du ansættes i Økonomi- og administrationsafdelingen med reference til vicedirektør Karen Haumann.  

 

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Karen Haumann på telefon 38 15 66 70, mobil 21 43 12 45 eller kha@dm.dk

 

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentant Lise Ryberg Hoffmann på telefon 38 15 67 20 eller lh@dm.dk

 

Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer til os på linket nedenfor senest den 04.03.2019

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtale i uge 11 2019.

 

Om Dansk Magisterforening

Dansk Magisterforening (DM) er fagforening for 50.000 medlemmer, der er kandidater eller studerende inden for især humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. I DM er stærke relationer, faglige fællesskaber og organisering på arbejdspladsen og studiet, nøglen til politiske resultater og medlemstilfredshed. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Dansk Magisterforening

Peter Bangs Vej 30
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-02-2019
Udløber:
04-03-2019
Kviknummer:
LJA-70497960
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
HR og personale,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Københavns Universitet
København, Storkøbenhavn
Frist:
04-03-2019