140
140
 ledige stillinger på Magisterjob
242
242
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 29-04-2019

Sekretariatsmedarbejder til betjening af det maritime rektorkollegium

De maritime uddannelsesinstitutioner uddanner medarbejdere til Det Blå Danmark, industrien og energisektoren. Sektorens dimittender er meget efterspurgte, og de 8 institutioner har tætte relationer med de aftagende brancher, myndigheder og andre dele af uddannelsesverdenen. Det maritime rektorkollegium er sektorens samlende punkt.

Til at støtte rektorkollegiet i dets arbejde søger vi en akademisk sekretariatsmedarbejder med fokus på den maritime sektor. Ansættelsen sker i Danske Erhvervsakademier, som varetager sekretariatsfunktionen for det maritime rektorkollegium.

Du skal have erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation, som fx et ministerium, kommune, region, forening eller et ledelsessekretariat andetsteds. Kendskab til den videregående uddannelsessektor vil være en fordel. Du har en videregående uddannelse, fx en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.

Du kommer til at indgå i et lille team af medarbejdere i Danske Erhvervsakademiers sekretariat, som har fokus på den samme typer af opgaver. Teamet støtter hinanden på tværs af opgaveporteføljerne i det daglige. Du vil referere til sekretariatschefen i Danske Erhvervsakademier.

Opgaverne vil være varierede, men have det maritime rektorkollegiums behov som sit omdrejningspunkt. Det omfatter bl.a.:

  • Forberedelse af rektorkollegiemøder (dagsordner, beslutningsoplæg, referater)

  • Udfærdigelse og koordinering af høringssvar

  • Koordinering af udpegninger til udvalg, råd, arbejdsgrupper mv.

  • Kommunikere til og om sektoren

  • Repræsentere sektoren udadtil

  • Forberede og gennemføre arrangementer

Opgavevaretagelsen forudsætter et tæt og løbende samarbejde med formanden for det maritime rektorkollegium samt i et vist omfang med de øvrige rektorer. Der vil også i et begrænset omfang være opgaver i relation til Danske Erhvervsakademier.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får stor mulighed for at præge jobbet og dets indhold. Stillingen kræver selvstændighed, og vi lægger vægt på, at du har:

  • Gode samarbejdsevner

  • Politisk forståelse

  • Evne til at kommunikere klart og tydeligt

  • Fokus på deadlines, opfølgning og på at styre din opgaveportefølje selvstændigt

  • Mulighed for at rejse til møder i hele landet

Hvis du synes, jobbet lyder spændende, så send os en ansøgning og dit CV på Jobindex, http://bit.ly/DkeaMar senest søndag den 26. maj 2019. Vi lægger vægt på, hvad du har opnået i dine tidligere stillinger og vil gerne tage referencer.

Vi afholder første samtale den 11. og 12. juni. De kandidater, der går videre til anden samtale, beder vi lave en opgave on site tirsdag den 18. juni. Anden samtale finder sted mandag den 24. juni 2019, og her vil formanden og næstformanden for det maritime rektorkollegium også deltage. Tiltrædelse 1. august.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til sekretariatschef Michael Rugaard på 2328 1548.

Det maritime rektorkollegium består af rektorerne fra de 8 maritime institutioner, varierende i størrelse fra Skoleskibet Georg Stage til Aarhus Maskinmesterskole. Danske Erhvervsakademier er interesseorganisation for de 8 erhvervsakademier. Sekretariatet ligger i hjertet af København.


Kontakt

Danske Erhvervsakademier

Nansensgade 19
1366
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-04-2019
Udløber:
26-05-2019
Kviknummer:
LJA-72898101
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Koncernservice og Koncern IT
København, Storkøbenhavn
Frist:
20-06-2019
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe, Storkøbenhavn
Frist:
22-07-2019