117
117
 ledige stillinger på Magisterjob
262
262
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gladsaxe Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 20-06-2019

Psykolog til barselsvikariat i Beskæftigelsesområdet i Gladsaxe

Har du lyst til at være med til at udvikle den tværfaglige indsat for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere? Så er det måske dig, som Team Job og Ressourcer i Gladsaxe Jobcenter mangler til et barselsvikariat.

Team Job og Ressourcer i Gladsaxe Jobcenter stræber efter at være førende indenfor området rehabilitering og afklaring af langtidsledige kontanthjælps-modtagere. Vi søger derfor en grundig, ambitiøs og fagligt stærk psykolog til et barselsvikariat, som kan gøre os til et endnu stærkere team samt gennemføre resten af en 2-årig projektstilling (udløb april 2020).

Vi er Team Job og Ressourcer ca. 30 medarbejdere som har ansvaret for jobcentrets indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpenge, jobafklaring og et mindre antal revalidender. Den primære målgruppe for barselsvikariatet er voksne aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere dvs. voksne udenfor arbejdsmarkedet med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

Projektet har til formål at sætte en tværfaglig samt koordinerende indsats ind for borgere som har andre problemer end ledighed. Det vil sige at du bl.a. vil blive bedt om at vejlede sagsbehandlere om borgerne udfordringer, samt afklare af borgerens ressourcer og barrierer ift. arbejdsmarkedet ud fra psykoedukation og den kognitive tilgang. Da jobcenteret ikke tilbyder behandling eller terapi, vil en vigtig del af jobbet også indebære at afklare borgeren udfordringer og derefter angive hvor relevant kan foregå.

Da det er en projektstilling, vil du få mulighed for løbende at påvirke stillingens indhold. Derudover vil du få mulighed for på daglig basis at samarbejde med andre faggrupper, som bl.a. socialrådgivere samt jobformidlere, da dette er en stor del af jobbet.

Dine opgaver:

  • Understøtte afklaring af arbejdsevnen hos aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
  • Vejlede sagsbehandlerne i sager hvor borgernes psykiske eller sociale problemstillinger udgør en væsentlig hindring for deltagelse i samtaler med sagsbehandler samt aktiveringstilbud
  • Afholde korterevarende samtaleforløb med borgerne
  • Deltagelse i sagsbehandlers samtaler med borger i tilfælde hvor borgers psykiske tilstand udgør en bekymring for både borger og sagsbehandler ift. borgers evne til at deltage i kommunens aktiveringstilbud
  • Deltagelse i tværfaglige konferencer hvor der sammen med sagsbehandlere og andre faggrupper bliver lagt en plan for borgeren.
  • Tidvis deltagelse i jobcentrets rehabiliteringsteammøder i sager om ressourceforløb, fleksjob, pension m.v.
  • Udarbejde skriftlig dokumentation for den indsats som den individuelle borger modtager.

Vi forventer, at du:
  • er uddannet psykolog
  • er ansvarlig, ambitiøs og sætter faglighed højt
  • har erfaring og/eller interesse for målgruppen samt beskæftigelsesområdet. Er du nyuddannet, men har særlig interesse for stillingen, hører vi også gerne fra dig.
  • har erfaring med psykoedukation og den kognitive psykologi
  • har kendskab til forskellige psykologiske og psykiatriske behandlingsmuligheder
  • har lyst til at arbejde tværfagligt
  • er fleksibel ift. opgaveløsning. Beskæftigelsesområdet er i konstant bevægelse. Når du tager hjem fra arbejde, er dagen sjældent blevet som du planlagde om morgenen
  • har gode skriftlige evner samt at du forstår, at de borgere vi har kontakt med, og som skal kunne forstå os, har vidt forskellige forudsætninger.

Du vil blive aflønnet
I henhold til overenskomst med Dansk Psykolog Forening, og arbejdet vil kunne tilrettelægges, så du kan inddrage supervisor med henblik på senere autorisation.

Om ansættelsesforløbet
Vil du høre mere om stillingen kan du ringe til teamleder Mark Nicolai Høyer på telefon 3957 5219 eller sende en mail til maniho@gladsaxe.dk. Du kan også kontakte psykolog Lea Gradert Aakesen på telefon 2348 9276 eller på mail til leaaak@gladsaxe.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 8. juli 2019 kl. 12.00.
Vi påregner at afholde samtaler 10. og 11. juli 2019.
Stillingen er på 37 timer om ugen.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

Kontakt

Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7
2860
Søborg
Danmark
Tlf: 39575000
Praktisk information
Oprettet:
20-06-2019
Udløber:
08-07-2019
Kviknummer:
LJA-74166666
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Copenhagen Business Academy
København, Storkøbenhavn
Frist:
21-10-2019