103
103
 ledige stillinger på Magisterjob
225
225
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Aarhus Universitet - Campus Emdrup

Aarhus Universitet - Campus Emdrup

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-10-2019

Projektfuldmægtig til DPU-Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse i København, Aarhus Universitet (tidsbegrænset i 2 år)

DPU, Aarhus Universitet Campus Emdrup, søger en projektfuldmægtig i en nyoprettet stilling i sekretariatet senest 1. januar 2020.

Interesserer du dig for efter- og videreuddannelser på højeste niveau og finder du samarbejde med undervisere/forskere inspirerende? Motiverer projektledelse og opstart af helt nye masteruddannelser dig? Så er denne stilling lige noget for dig.

DPU står overfor at skulle markedsføre og implementere en række nye masteruddannelser, som har deres første optag til efteråret 2020. Ud over at skulle bidrage til at få en kommunikations- og synlighedsplan implementeret, indeholder stillingen også support af DPUs eksisterende masteruddannelser, som skal administreres i et tæt samarbejde med studieadministrationen.

Funktionen er ny, og vi har en forventning om, at du selvstændigt kan være med til at udvikle funktionen og opgaverne. Du bliver ikke alene om opgaven. Studieleder og en uddannelseskonsulent vil indgå i projektteamet om implementering af de nye masteruddannelser lige som du vil have et tæt samarbejde med masterkoordinator og fagkoordinatorerne om opgaverne.

Dine arbejdsopgaver som uddannelsesadministrator for masteruddannelserne bliver som udgangspunkt:

  • Medvirke til at sikre koordineringen af opgaver med studieadministrationen

  • Understøtte undervisnings- og lokaleplanlægningen på de enkelte masteruddannelser

  • Understøtte optaget på masteruddannelserne, herunder proces for merit og forhåndsvurderinger

  • Bidrage til afvikling og opfølgning på undervisningsevalueringerne, herunder udarbejdelse af handleplaner

  • Understøtte kontakten til censorformandskabet og relevante alumnenetværk

  • Understøtte afholdelsen af eksternater

  • Evt. afholdelse af lærermøder for masterundervisere

  • Sikre kommunikation med uddannelsens undervisere og studerende

  • Indgå i udvikling af nye formater for efter- og videreuddannelsesaktiviteter på DPU. 

 

Du har følgende kvalifikationer

  • Relevant akademisk uddannelse

  • Erfaring med projektledelse og gerne inden for master/uddannelsesområdet

  • Tæft for økonomi og Excel særligt med henblik på at udarbejde budgetter

  • Gode planlægnings- og logistikevner, gerne dokumenteret ved lignende og tilsvarende arbejdsopgaver inden for uddannelsessektoren

  • Særlige gode formulerings- og formidlingsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk.

 

Vi tilbyder:

  • En alsidig og udfordrende stilling

  • Et uformelt arbejdsmiljø

  • En nær og daglig kontakt til afdelingsleder og sekretariatsleder

  • Tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling

  • Flekstid og en fleksibel arbejdsplads

  • Frugt-, kaffe, fysioterapeut-ordning, motionsklub.

  • Tæt på S-tog station og gode parkeringsmuligheder.

 

Organisationen

Stillingen er tilknyttet sekretariatet, som består af 24 TAP-medarbejdere, som administrativt understøtter DPUs kerneopgaver inden for uddannelse, forskning og forskningsformidling for pædagogik og uddannelse.

Stillingen vil også indgå i uddannelsesteamet, som består af 4 andre kollegaer inden for de ordinære uddannelser samt 2 uddannelseskonsulent. Din personaleleder er Sekretariatslederen.

DPU er et institut under fakultetet ARTS på Aarhus Universitet med i alt ca. 400 ansatte videnskabelige og administrative medarbejdere og ca. 3.500 studerende. Instituttet har til huse både i København og i Aarhus. Størstedelen af instituttets ansatte har arbejdsplads i København, mens 40 pct. af de studerende læser i Aarhus. Instituttet har et stærkt forskningsmiljø inden for uddannelsesforskning og tilbyder bl.a. en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, 12 kandidat- og 11 masteruddannelser. Desuden uddannes mange ph.d. studerende. Læs mere om Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på http://edu.au.dk/

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid, tidsbegrænset i 2 år fra 1. januar 2020 til 31. december 2021.  Stillingen aflønnes som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Arbejdsstedets adresse: Tuborgvej 164, 2400 København NV. Da DPU også har campus i Aarhus, vil der være rejseaktivitet.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til studieleder Eva S. Viala på esv@edu.au.dk eller sekretariatsleder Christine Wernberg Dalhoff på cwd@edu.au.dk eller telefon 22 56 70 10.

Der forventes at blive gennemført samtaler den 11. november og den 15. november 2019.

Faculty of Arts

Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på www.arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


Kontakt

Aarhus Universitet - Campus Emdrup

Tuborgvej 164
2400
København NV
Praktisk information
Oprettet:
08-10-2019
Udløber:
30-10-2019
Kviknummer:
LJA-76303934
Jobtype:
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde:
Administration,
Forskning og undervisning,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Lignende job
KU - TEO - Fakultetet
København, Storkøbenhavn
Frist:
03-08-2019
Flora RaniaBo Familiehus ApS
Skanderborg, Østjylland
Frist:
03-08-2019