33
33
 ledige stillinger på Magisterjob
70
70
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
CBS

CBS

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 26-03-2021

Program & Project Manager med kommunikationsprofil til CBS HD

På CBS har vi udviklet vores HD-uddannelser og udvidet vores portefølje med en ny HD2 Business og introduceret holdstart i januar på HD1. Nu skal vi styrke driften af vores nye uddannelsesinitiativer og det skal du hjælpe os med. CBS HD er Danmarks førende HD udbyder og vi leverer uddannelse med effekt.

 

Vi søger Program & Project Manager til en nyoprettet stilling pr. 1. juni (eller snarest derefter). Du skal have min. 5 års erfaring og du kan holde snor i mange aktiviteter på en gang. Du kan både tænke strategisk og eksekvere i detaljen og du har lyst til at gøre begge dele. Du har selvfølgelig indgående kendskab til både drift og afvikling af efter- og videreuddannelse eller kurser, gerne på akademi-, diplom- eller masterniveau.

 

Vi ønsker os en solid Program Manager der med sikker hånd kan sikre afviklingen af både konkrete opgaver og fælles processer i et godt tempo og med gode resultater. Du tager initiativ og har mod på at gå nye veje. Vi administrerer ikke kun uddannelser, vi sælger og udvikler dem også løbende, så vi hele tiden er på forkant med behovene i private virksomheder og offentlige organisationer. Derfor er det vigtigt for os, at du både har fokus på en solid og professionel drift, på den gode oplevelse for deltagerne og på nye behov i marked. Vi håber på, at du kan medvirke til at styrke vores interne og eksterne kommunikation. Har du erfaring med drift af uddannelse eller kurser online er det et plus.

 

Du skal medvirke til driften af både HD1 og HD2 Business. Vi arbejder i et team, der varetager både administration, drift og udvikling af uddannelserne samt salg, markedsføring og kommunikation. Her arbejder vi sammen om både strategi og eksekvering, og vi forventer at du bidrager på alle niveauer, også konkret i løsningen af de helt nære driftsopgaver.

 

Du vil i det daglige også arbejde tæt sammen med undervisere, forskere og ledelsen af HD. Det fordrer gode samarbejdskompetencer og en opsøgende adfærd, for du får en alsidig arbejdsdag med mange kontaktflader både internt og eksternt.

 

Dine opgaver vil bl.a. være indenfor:

  • Tilmelding og optag
  • Planlægning og afvikling af undervisning og eksaminer
  • Udvikling af vores undervisningsformater bl.a. onlineundervisningen
  • Optimering af processer og arbejdsgange
  • Evalueringer og kvalitetssikring
  • Udarbejdelse af mindre analyser af f.eks. tilmeldings- og optagstrends
  • Kommunikation til nuværende og kommende studerende samt undervisere
  • Salg og markedsføring


Da stillingen er nyoprettet vil der være stor mulighed for at præge stillingens endelige indhold.

 

Du bliver en del af et sekretariat med 14 vågne medarbejdere, der arbejder med fokus på hhv. salg og drift af HD.


I din hverdag kommer du til at have en tæt samarbejdsflade med HD-administrationen, det faglige miljø omkring HD og studieledelsen. Vi er ambitiøse, har masser af lave - og højt humør.

 

Løn og ansættelsesvilkår

 
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.

 

Vi afholder samtaler i uge 16/17. Du skal forvente to runder samtaler med case ved 2. samtale.

Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe til Iben Rein Waldorff på 4185 2113 eller David Gullberg på 4185 2575.
 
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.
CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. CBS har ca. 644 undervisnings- og forskningsårsværk, 192 ph.d.-studerende og 724 administrative årsværk. Ca. 20.422 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer og kultur.

Kontakt

CBS

Solberjg Plads 3
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-03-2021
Udløber:
13-04-2021
Kviknummer:
LJA-81877690
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Aarhus Universitet
Aarhus, Østjylland
Frist:
01-05-2021
Grønlands Selvstyre
Nuuk
Frist:
30-04-2021