129
129
 ledige stillinger på Magisterjob
242
242
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Grønlands Selvstyre

Grønlands Selvstyre

|
Indrykket 31-05-2018

Økonomi- og personalechef

Departementet for Udenrigsanliggender søger en økonomi- og personalechef til ansættelse pr. 1. august 2018 eller snarest efter nærmere aftale.

 

Vi søger en erfaren og selvstændig økonomisk og administrativ medarbejder, som i det daglige skal arbejde tæt sammen med chefgruppen og afdelingsleder, med ansvar for regnskab, i økonomifunktionen. Vores nye kollega skal have indgående regnskabsmæssig forståelse og evner for selvstændigt at kunne analysere, optimere, udvikle og implementere relevante opgaver og processer. Stillingen er placeret i Nuuk og refererer til Departementschefen. Jobbet indeholder et bredt spekter af opgaver og giver dig gode udviklingsmuligheder.

 

Dine primære arbejdsopgaver

Departementet har behov for en overordnet, central styring af de forskellige budgetter og regnskaber. Som ny økonomi- og personalechef vil du blive tovholder på departementets forskellige budgetter og regnskaber iht. de i finansloven tilknyttede konti.

 

Som økonomi- og personalechef har du ansvaret for:

 

  • Departementets overordnede regnskab.
  • Samarbejde med regnskaber for Grønlands repræsentationer i udlandet.
  • Kontakt til Udenrigsministeriet ifm. Grønlands repræsentationer i udlandet.
  • Assistere afdelingslederen med regnskabs- og bogføringsopgaver samt udarbejdelse af periode- og årsregnskaber.
  • Kvalitetskontrol og vurdering af data, udarbejdelse af materiale og dokumentation til ledelsen.
  • Økonomiske analyser på tværs af organisationen
  • Økonomisk og systemmæssig sparring, rådgivning, support og undervisning rundt i organisationen.
  • HR- og personaleadministration.

 

 

Departementet for Udenrigsanliggender

Departementet for Udenrigsanliggender er den centrale myndighed i Selvstyret, der varetager opgaver og Grønlands interesser af international karakter samt koordinerer og faciliterer fagdepartementernes internationale aktiviteter. Selvstyret er aktiv i nordisk og arktisk samarbejde herunder i Arktis Råd samt i FN-aktiviteter som Menneskerettighedsrådet og FNs Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Selvstyret deltager også aktivt i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af relevans for Grønland. Samarbejde med USA finder først og fremmest sted i Joint Committe og Permanent Committee.

 

Dine kvalifikationer og kompetencer

 

  • Relevant akademisk uddannelse som cand. merc., HD (R) eller tilsvarende.
  • Erfaring fra en lignende stilling og/eller med økonomistyring.
  • Du har erfaring med at arbejde i politisk styrede organisationer.
  • Du arbejder med stort overblik samt god indsigt i økonomisk og organisatoriske dagsorden.
  • Analytisk evner og er talstærk.
  • Du har erfaring, viden om og interesse for arbejdsområderne.
  • Du fungerer godt med såvel at tage selvstændigt ansvar som at samarbejde med kollegaer i departementet, i Selvstyret og myndigheder i Danmark.
  • Du har gode kommunikative evner.
  • Det er en betydelig fordel, hvis du har kendskab til grønlandsk sprog, samfund og kultur.

 

 

Det tilbyder vi

Departementet for Udenrigsanliggender er en arbejdsplads med god energi, så vi kan tilbyde venlige og glade kollegaer i et uformelt miljø.

Der kan på Departementets ansvarsområde ind i mellem være en del travlhed, og vi sparrer med hinanden og arbejder sammen om at dække alle områder. Herunder i forbindelse med den høje rejseaktivitet, der er forbundet med området.

 

Vi arbejder for at hver enkelt medarbejder skal føle sig værdsat og føle, at det er meningsfuldt at gå på arbejde. Vi understøtter den enkeltes behov for videreudvikling og videreuddannelse, både personligt og fagligt.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 36.

Lønnen med faste løndele i LR 36 udgør pr. 1. april 2018 månedligt Kr. 45.394 og årligt Kr. 544.723

 

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

 

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

 

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt, og der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse på 320 årligt og 80 i kvartalet og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.

 

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Departementschef Kenneth Høegh, tlf. +299 345148 eller kenh@nanoq.gl

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest 27.06.2018

Dato for tiltrædelse er den 01.08.2018 eller efter aftale.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsendes til:  nap@nanoq.gl med angivelse af Økonomi- og personalechef i emnefeltet.

Kontakt

Grønlands Selvstyre

Imaneq 4, Postboks 1015
3900
Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
31-05-2018
Udløber:
27-06-2018
Kviknummer:
LJA-61837538
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
HR og personale,
Ledelse,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Lignende job
Koncern Service og IT
København, Storkøbenhavn
Frist:
14-12-2018
Koncern Service og IT
København, Storkøbenhavn
Frist:
16-12-2018