45
45
 ledige stillinger på Magisterjob
104
104
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Roskilde Universitet

Roskilde Universitet

|
Midtsjælland
|
Indrykket 07-07-2020

Ny kollega søges til RUC International Uddannelse og Mobilitet

Vil du være med til at understøtte internationalisering af RUCs uddannelser, og har du lyst til at arbejde med studerendes studieophold i udlandet? Trives du med at løse opgaver i et team, udvikle arrangementer, vejlede studerende, og har du blik for at udvikle det internationale område? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en erfaren kollega med blik for den gode understøttelse af studerendes udvekslingsophold til vores mobilitetsteam.

Stillingen er placeret i RUC International Uddannelse og Mobilitet, der er en del af afdelingen Uddannelse & Studerende i RUC Administration. RUC Administration samarbejder tæt med RUCs institutter om en fælles løsning af høj kvalitet med de studerende i centrum.

Arbejdsopgaver 

Du vil i mobilitetsteamet have følgende opgaver:

  • Understøttelse af oversøisk og Erasmus udveksling (udbud, promovering, studenterhenvendelser, sagsbehandling, partnerkontakt) med primært ansvar for oversøisk udveksling
  • Koordinerende ansvar for promovering af udvekslingsmuligheder på RUC, herunder 
    • Udvekslingsarrangementer (koncept, koordinering med kolleger, formidling)
    • Ansvarlig for SoMe promovering af udvekslingsmuligheder (Facebook og Instagram)
  • Indberetning af mobilitetsaktiviteter i det studieadministrative system STADS og monitorering af balance
  • Bidrag til øvrige opgaver i enheden relateret til udveksling af studerende
  • Vagter i Uddannelse og Studerendes Student Hub, hvor alle typer studieadministrative spørgsmål besvares



Vi lægger vægt på at du har følgende faglige profil

En relevant uddannelse og flere års erhvervserfaring, gerne med udveksling af studerende eller anden internationalisering af uddannelser

  • Gode formidlings- og vejledningsevner
  • Stærke analytiske kompetencer og blik for at se forbedringsmuligheder i forhold til både arrangementer, sagspraksis og samarbejde i organisationen
  • Indsigt i internationalisering og universitetsuddannelser
  • Kendskab til (uddannelses-)administrative systemer


Som person er du

  • Initiativrig, struktureret og arbejder godt både selvstændigt, tværfagligt og i teams
  • Serviceorienteret og god til at kommunikere med studerende og samarbejdspartnere, både på dansk og engelsk
  • Positiv i din tilgang til dit arbejde og dine kolleger, og dermed bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø i teamet.


I Uddannelse & Studerende lægger vi vægt på et godt samarbejde, kvalitet i arbejdet og plads til både idéer, holdninger og humor. Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor du har mulighed for fx flekstidsordning. Uddannelse & Studerende arbejder tæt sammen med den øvrige administration samt institutter, uddannelser og fag på RUC.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af RUC International Uddannelse og Mobilitet, Helle Rod Søgaard på 20164313 grundet ferie via sms med henblik på at blive ringet op efter nærmere aftale.

Ansættelsesvilkår 

Der er tale om en ansættelse på fuldtid med ansættelse pr. 1. oktober. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, med mulighed for at forhandle tillæg.

Ansøgning  

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ 

Ansøgningen skal indeholde:  

1. Motiveret ansøgning  
2. CV  
3. Dokumentation for uddannelse  

Ansøgningsfristen er 2. august 2020  

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.  

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. og 12. august. Evt. 2. samtaler afholdes i uge 34.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os. 

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling. 

Roskilde Universitet har 9000 studerende, 880 ansatte og 740 mio. kr. i årlig omsætning.

Kontakt

Roskilde Universitet

Universitetsvej 1
4000
Roskilde
Danmark
Tlf: 4674 2000
Praktisk information
Oprettet:
07-07-2020
Udløber:
02-08-2020
Kviknummer:
LJA-80611632
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
Frist:
09-08-2020