56
56
 ledige stillinger på Magisterjob
97
97
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
DANMARKS RADIO DR-Byen

DANMARKS RADIO DR-Byen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 22-09-2020

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

Danskernes medieforbrug er under forandring i disse år, hvor forbruget flytter fra traditionelt flow-tv til streaming. De programmer som hidtil har klaret sig godt på flow-tv, er ikke nødvendigvis de samme som klarer sig godt på en streamingtjeneste. Derfor er DR i færd med at gentænke den måde vi laver tv-programmer på. For at understøtte dette, søger DR Medieforskning en ny kollega, der har solid viden om tv-indhold og ved hvad der virker på tværs af platforme, genrer og målgrupper.

Du vil i samarbejde med resten af tv-teamet skulle gennemføre analyser, der kan omsættes til konkrete anbefalinger til de chefer, redaktører og tilrettelæggere, som arbejder med at gøre DRs tv-indhold mere streamingegnet. Det kræver at du kan trække på en bred vifte af metoder fra både den kvalitative og kvantitative værktøjskasse fx mobiletnografi, dybdeinterviews og surveys. Det vigtigste er dog din grundlæggende forståelse for tv-mediet.

Du skal kunne drive både små og store projekter og have en veludviklet samarbejdsevne, da jobbet indebærer kontakt med alt fra dataspecialister over strategikonsulenter til programmedarbejdere. For at kunne få dine resultater ud at leve, skal du have personlig gennemslagskraft og gode formidlingsevner.

Den ideelle kandidat

 

  • Elsker tv og har en god forståelse for indhold på tværs af genrer
  • Kan arbejde med en bred vifte af både kvalitative og kvantitative metoder
  • Har personlig gennemslagskraft samt gode præsentations- og formidlingsevner
  • Er en holdspiller der kan skabe relationer til mange forskellige typer af fagligheder
  • Kan understøtte og videreudvikle DRs arbejde med at gøre tv-indhold mere streamingegnet

 


Vi kan til gengæld tilbyde et udfordrende job i landets største mediehus samt fagligt dygtige og meget dedikerede kollegaer i en afdeling med tårnhøje ambitioner og en uformel omgangstone. Du får mulighed for at sætte et aftryk på fremtidens DR, der er ved at gennemgå en digital transformation og finde nye måde at lave og levere public service til danskerne på.

DR Medieforskning er seernes, lytternes og brugernes ambassadører i DR. Vi undersøger danskernes medieadfærd og varetager deres interesser i forhold til DR's produktion, sendeflader og strategiske retning. Afdelingen består af 17 medarbejdere foruden en række studenter og praktikanter.

Det praktiske

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som er røgfri og har metro lige til døren.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Gregor Knudsen på hekn@dr.dk eller 28 54 23 29 eller chef for DR Medieforskning Dennis Christensen på dech@dr.dk eller 28 54 51 45.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på Søg stillingen i højre side. Ansøgninger læses løbende med sidste ansøgningsfrist 16. oktober 2020.


Kontakt

DANMARKS RADIO DR-Byen

Emil Holms Kanal 20
2300
København S
Tlf: 28543005
Praktisk information
Oprettet:
22-09-2020
Udløber:
16-10-2020
Kviknummer:
LJA-81147106
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning,
Kommunikation og medier
Beliggenhed
Lignende job
KM2JOB IVS
Hørsholm, Storkøbenhavn
Frist:
05-11-2020
EFFIMAT STORAGE TECHNOLOGY A/S
Odense, Fyn
Frist:
11-11-2020