140
140
 ledige stillinger på Magisterjob
242
242
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Grønlands Selvstyre - Landslægeembedet

Grønlands Selvstyre - Landslægeembedet

|
Nuuk
|
Indrykket 31-05-2019

Landslægeembedet søger ny medarbejder til varetagelse af Grønlands sundhedsstatistik

Landslægeembedet søger ny medarbejder til varetagelse af Grønlands sundhedstatistik

Vi søger en ny selvstændig medarbejder med flair for epidemiologi og databehandling.

Stillingen kan besættes som specialkonsulent eller AC-fuldmægtig afhængig af kvalifikationer.

 

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, da vores specialkonsulent har valgt at søge nye udfordringer. Landslægeembedet ønsker derfor at sikre muligheden for overdragelse af arbejdsopgaver mens vores medarbejder stadig er her.

 

Opgave- og ansvarsområder:

  • Varetagelse af landslægeembedets medicinalstatistik. Opgaven omfatter indsamling og kvalitetssikring af data, bearbejdning, analyse samt præsentation af resultater.

  • Tilpasning af Landslægeembedets databaser med Sundhedsvæsenets elektroniske patientjournal, og laboratoriesystemer. Rapportering til NOMESCO, cancerregistre, sundhedsdatastyrelsen mm.

  • Samarbejde med Grønlands Statistik samt Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut omkring medicinalstatistik. (eksempelvis dødsårsagsregister, fødselsregister o.lign.)

  • Medvirke til budgettering, og regnskabsfunktion for landslægeembedet.

 

 

Organisatorisk indplacering

I stillingen refererer du til landslægen.

 

Dine kvalifikationer og kompetencer:

  • Du har en relevant universitetsuddannelse, f.eks. i folkesundhedsvidenskab.

  • Du har praktisk erfaring med at analysere og præsentere sundhedsfaglige data.

  • Du er god til at arbejde selvstændigt.

  • Du er engageret, arbejder systematisk og har analytiske evner. Det er en fordel, hvis du både taler grønlandsk og dansk.

  • Du er villig til at lære, hvad XAL, IRIS, F2 og SPSS betyder og bruge den slags programmer i din opgaveløsning.

 

 

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende arbejde, hvor du vil lære at agere som en myndighed og navigere i feltet af andre myndigheder i og uden for Grønland.

  • Et lærerigt arbejde hvor du får mulighed for at præge opgaveløsningen

  • Et arbejde, hvor du løser flere vigtige funktioner for udviklingen af samfundet

 

 

Om kontoret:

Landslægeembedet er en selvstændig enhed under Naalakkersuisoq for Sundhed. Landslægeembedet har 5 fuldtidsansatte og har desuden tilknyttede konsulenter.  Enheden har til formål at yde sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder i Grønland. Landslægeembedet varetager konkret rådgivning, overvågning, tilsyn og forvaltning i spørgsmål om:

 

  • Epidemiologi og medicinalstatistik

  • Smitsomme sygdomme

  • Retsmedicin

  • Klagesagsbehandling

  • Tilsyn med sundhedsfaglig virksomhed og sundhedspersonale

  • Udsteder grønlandske sygeplejerske autorisationer

  • Sundhedslovgivning

  • Sundhedsplanlægning

  • Miljømedicin

  • Socialmedicin

  • Forebyggelsesindsatser

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig:

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til landslæge Henrik L. Hansen, tlf. +299 34 51 91 eller mobil +299 553561 (henh@nanoq.gl).

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Grønlands Selvstyre - Landslægeembedet

Intaleeqqap Aqq. 2
3900
Nuuk
Grønland
Praktisk information
Oprettet:
31-05-2019
Udløber:
20-06-2019
Kviknummer:
LJA-73740548
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Analyse,
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Rigshospitalet
København, Storkøbenhavn
Frist:
02-08-2019
BDO København
København, Storkøbenhavn
Frist:
11-07-2019