120
120
 ledige stillinger på Magisterjob
241
241
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Koncernservice og Koncern IT

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 28-11-2019

Lærer med ansvar for Klima Ambassadør Uddannelsen (30-timers barselsvikariat)

Klima Ambassadør Uddannelsen er et udskolingsforløb om klima og aktivt medborgerskab. Læs videre, hvis du har lyst til at undervise og har erfaring i klima, bæredygtig omstilling og aktivt medborgerskab.

Klima Ambassadør Uddannelsen er et Åben Skole-tilbud til københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i virkelighedens klimaudfordringer igennem et forløb tilrettelagt med optimale rum for læring og dannelse. Eleverne opnår stor natur- og samfundsfaglig viden om klimaudfordringer samt erfaring med og større bevidsthed om deres demokratiske handlemuligheder. Uddannelsen er forankret i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Om jobbet
Klima Ambassadør Uddannelsen, som du vil være ansvarlig for, indgår som en del af Team Bæredygtig Generation. Du bliver inddraget i teamets arbejde med at tilrettelægge velkvalificerede lærings- og dannelsesforløb. Vi arbejder med læringsrum, hvor eleverne får erfaringer med og større bevidsthed om bæredygtighed og egne demokratiske handlemuligheder.

Gennem inddragelsesforløb i konkrete beslutningsprocesser udvikler vi elevernes handlekompetence, og vi motiverer eleverne til at være aktive medskabere og formidlere af en bæredygtig fremtid. Vores mål er at give eleverne en stemme, når der skal træffes beslutninger, som vedrører deres fremtid.

Du vil endvidere komme til at indgå i et nyt forløb, hvor skoleklasser sammen med virksomheder skal bygge klimatilpasningsløsninger i Mindcraft. Her bliver det din opgave at sikre forløbets faglige indhold, undervisningen og kontakten mellem skoler og virksomheder.

Din profil

  • Det er vigtigt for os, at du har en naturfaglig baggrund og har erfaring med at undervise elever i udskolingen i blandt andet emnerne klima, bæredygtighed, FNs Verdensmål, demokrati og medborgerskab.
  • Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med et eller flere af vores undervisningskoncepter, og at du har indgående kendskab til Københavns Kommunes klimapolitik.
  • Vi forventer, at du kan arbejde systematisk, har erfaring med at samarbejde med klimavirksomheder og har et godt naturfagligt netværk på skolerne i Københavns Kommune.
  • Vi prioriterer ansøgere, der har erfaring med at udvikle innovative undervisningsforløb, hvor Mindcraft indgår som en vigtig del.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer om ugen med tiltrædelse fra den 1. januar 2020 eller snarest derefter. Sluttidspunktet for vikariatet kendes, når den endelig barselsplan foreligger.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interessert i at høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Ane Rottbøll Jørgensen på 6114 2090.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 11. december 2019.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 16. december.





Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Koncernservice og Koncern IT

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 30530236
Praktisk information
Oprettet:
28-11-2019
Udløber:
11-12-2019
Kviknummer:
LJA-77882146
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Roskilde Kommune - Roskilde Musiske Skole
Roskilde, Midtsjælland
Frist:
11-12-2019