180
180
 ledige stillinger på Magisterjob
329
329
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 14-06-2019

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) søger fuldmægtig til Forskningsadministrationen

Vil du være med til at udvikle rammerne for forskningen på KADK, så skolens forskere får de bedst mulige vilkår for at skabe forskningsresultater til gavn for samfund, uddannelser og erhverv? Bliver du motiveret af at bruge dine administrative kompetencer i dialog med forskere og interessante faglige miljøer?

KADK er midt i en rivende udvikling, som bl.a. medfører en række ambitiøse mål for den eksterne forskningsfinansiering. Så hvis du brænder for ekstern forskningsfinansiering, hvor det gælder om at bidrage til en høj kvalitet i vores ansøgninger (pre-award), men også synes, det er interessant at arbejde med de øvrige dele af det forskningsadministrative felt, så er du måske vores nye kollega.

Stillingen

De primære arbejdsopgaver vil relatere sig til ekstern forskningsfinansiering, herunder

  • monitorering og formidling af relevante opslag for KADK
  • identificering af nye fundingmuligheder
  • vejledning, servicering og sparring af institutionens forskere i ansøgningsprocessen
  • kvalitetssikring af ansøgninger

 

Herudover kan der forventes en række øvrige opgaver inden for Forskningsadministrationens samlede opgaveportefølje, herunder udvikling og drift af processer for kvalitetssikring og -udvikling. Du vil med andre ord kunne forvente en varieret hverdag med mange forskellige drifts- og udviklingsopgaver, der skal løses i samarbejde med den øvrige administration, skolens forskere og eksterne samarbejdspartnere.

Om dig

Den ideelle ansøger har en relevant kandidat-/ph.d.-grad samt administrativ erfaring fra en forskningsinstitution, et ministerium eller anden politisk ledet organisation, hvor du har arbejdet inden for det forskningsadministrative felt. Hvis du har erfaring med ekstern finansiering generelt og med EUs rammeprogram specifikt, vil det være en fordel.

Du er resultatorienteret og talstærk, og har gode analytiske evner og en systematisk, struktureret og proaktiv arbejdsform. Du formulerer dig præcist mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk, og evner at samarbejde og opbygge relationer til både videnskabelige, kunstneriske og administrative kolleger. Du har lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for forskningsadministration og evner til at kunne agere i en kompleks organisation.

Forskningsadministrationen indgår i skolens administration, der bistår skolens ledelse og understøtter skolens kerneopgaver inden for forskning og uddannelse. Forskningsadministrationen løser sine opgaver i tæt samspil med skolens ledelse, forskere og den øvrige administration. Forskningsadministrationen opgaver relaterer sig til ekstern forskningsfinansiering, forskeruddannelse, kvalitetssikring, erhvervssamarbejde samt sekretariatsbetjening af KADKs ledelse, ph.d.-skole og forskningsfora.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse som fuldmægtig sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. KADK er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads, der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.

Ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket søg stillinger på www.kadk.dk, så den er KADK i hænde senest fredag den 2. august 2019 kl. 12.00. Ansøgningen skal vedlægges CV og dokumentation for uddannelse.

Vi forventer at holde første runde af ansættelsessamtaler i uge 33 og anden runde af samtaler i uge 34 med tiltrædelse 1. oktober 2019.

Yderligere oplysninger om stillingen kan findes på www.kadk.dk eller ved henvendelse til forskningsadministrationschef Jacob Kristoffer Hansen, tlf.nr.: +45 4170 1534

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Om KADK

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering er en højere videregående uddannelsesinstitution, der er etableret ved en fusion af Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole den 2. juni 2011. Uddannelserne er tilpasset de europæiske aftaler om uddannelsesstruktur og udvikling (Bologna-aftalen). KADK uddanner og forsker inden for de tre hovedfagområder, arkitektur, design og konservering. KADK er en statsinstitution under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. KADK har knap 1.700 studerende og 344 årsværk. Læs mere på www.kadk.dk.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Philip De Langes Allé 10
1435
København K
Danmark
Tlf: 41701815
Praktisk information
Oprettet:
14-06-2019
Udløber:
02-08-2019
Kviknummer:
LJA-74100704
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Analyse,
Konsulent og rådgivning,
Kultur
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Rigshospitalet
København, Storkøbenhavn
Frist:
02-08-2019
DTU
København, Storkøbenhavn
Frist:
12-08-2019