110
110
 ledige stillinger på Magisterjob
241
241
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 05-07-2018

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) søger fuldmægtig til Forskningsadministrationen

Vil du være med til at udvikle rammerne for forskningen på KADK, så skolens forskere får de bedst mulige vilkår for at skabe forskningsresultater til gavn for erhverv, uddannelser og samfundet?

 

KADK er midt i en rivende udvikling, som bl.a. medfører en række ambitiøse mål for den eksterne forskningsfinansiering. Så hvis du brænder for ekstern forskningsfinansiering, hvor det både gælder om at bidrage til en høj kvalitet i vores ansøgninger (pre-award), men også synes, det er interessant at arbejde med de øvrige dele af det forskningsadministrative felt, så er du måske vores nye kollega.

 

Stillingen

De primære arbejdsopgaver vil relatere sig til ekstern forskningsfinansiering, herunder

 

  • monitorering og formidling af relevante opslag for KADK
  • identificering af nye fundingmuligheder
  • vejledning, servicering og sparring af institutionens forskere i ansøgningsprocessen
  • kvalitetssikring af ansøgninger

 

 

Herudover kan der forventes en række øvrige opgaver inden for Forskningsadministrationens samlede opgaveportefølje, herunder betjening af KADKs udvalg for forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed samt udvikling og drift af processer for kvalitetssikring og udvikling. Du vil med andre ord kunne forvente en varieret hverdag med mange forskellige drifts- og udviklingsopgaver, der skal løses i samarbejde med den øvrige administration, skolens forskere og eksterne samarbejdspartnere.

 

Om dig

Den ideelle ansøger har en relevant kandidat-/ph.d.-uddannelse samt administrativ erfaring fra en forskningsinstitution, et ministerium eller anden politisk ledet organisation, hvor du har arbejdet inden for det forskningsadministrative felt.

 

Du er resultatorienteret og talstærk, og har gode analytiske evner og en systematisk, struktureret og proaktiv arbejdsform. Du formulerer dig præcist mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk, og evner at samarbejde og opbygge relationer til både videnskabelige, kunstneriske og administrative kolleger. Du har lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for forskningsadministration og evner til at kunne agere i en kompleks organisation.

 

Forskningsadministrationen indgår i skolens administration, der bistår skolens ledelse og understøtter skolens kerneopgaver inden for forskning og uddannelse. Forskningsadministrationen løser sine opgaver i tæt samspil med skolens ledelse, forskere og den øvrige administration. Forskningsadministrationen opgaver relaterer sig til ekstern forskningsfinansiering, forskeruddannelse, kvalitetssikring, erhvervssamarbejde samt sekretariatsbetjening af KADKs ledelse, ph.d.-skole og forskningsfora.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse som fuldmægtig på fuld tid, sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. KADK er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads, der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Tiltrædelse forventes at ske pr. 1. november 2018.

 

Ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket søg stillingen på www.kadk.dk, så den er KADK i hænde senest fredag den 24. august 2018 kl. 12.00. Ansøgningen skal vedlægges CV og dokumentation for uddannelse.

 

Vi forventer at holde første runde af ansættelsessamtaler i uge 37 og anden runde af samtaler i uge 38.

 

Yderligere oplysninger om stillingerne kan findes på www.kadk.dk eller ved henvendelse til forskningsadministrationschef Jacob Kristoffer Hansen, tlf.nr.: 45 4170 1534

 

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kontakt

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Philip De Langes Allé 10
1435
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-07-2018
Udløber:
24-08-2018
Kviknummer:
LJA-63055540
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Børn og Unge Rådgivningen
Solrød, Storkøbenhavn
Frist:
21-10-2018
Det Kongelige Bibliotek
København, Storkøbenhavn
Frist:
17-10-2018