101
101
 ledige stillinger på Magisterjob
228
228
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Slagelse Kommune

|
Vestsjælland
|
Indrykket 08-01-2019

Kostvejleder på børn og unge området i (barselsvikariat)

Center for Børn og Familie i Slagelse Kommune søger en tværgående kostvejleder (vikariat), hvis primære opgave er at varetage overvægtsbehandlingen efter Holbæk-modellen i BOBU og løse konkrete udviklingsopgaver i Folkesundhed. Kostvejleder er personalemæssigt forankret hos leder af Sundhedstjenesten.

Interesserer du dig for forebyggelse og sundhedsfremme, og er du god til at omsætte strategi og politik til konkrete initiativer, samtidig med, at du har kendskab til og gerne erfaring med kostvejledning til overvægtige efter Holbæk-modellen? Så er du måske den barselsvikar, vi søger. Vikariatet tiltrædes er den 1. marts 2019, og der vil være en overgangsperiode til introduktion, inden vores nuværende kostvejleder går på barsel.

Du vil blive ansat i en delt stilling mellem Sundhedstjenesten og Folkesundhed i Slagelse Kommune. I Sundhedstjenesten vil du skulle arbejde i vores overvægtstilbud BOBU med kostvejledning til overvægtige børn og unge efter Holbæk-modellen. Derudover vil du skulle håndtere databehandling og trække analyser i Danmarksbørn samt understøtte sundhedsplejerskerne i deres arbejde med småbørns kost.

I Folkesundhed vil du skulle arbejde målrettet med at omsætte kommunens sundhedspolitik til konkrete initiativer, der fremmer borgernes sundhed. Du skal være med til at få politikken gjort levende og nærværende i kommunens mange centre og blandt samarbejdspartnere og understøtte implementeringen af politikken gennem udvikling, igangsættelse og evaluering af konkrete aktiviteter. Herunder kan bl.a. nævnes overvægt/fedme som indsats og videreudviklingen af kommunens tre års besøg i Sundhedstjenesten. Du skal desuden være med til at sikre sammenhæng i indsatser mellem kommunens centre.

Dine primære ansvarsområder

  • varetage kostvejledningen til familierne i BOBU (Behandling af Overvægtige Børn og unge)
  • koordinering af BOBU
  • understøtte ledelsen i Sundhedstjenesten med datatræk i Danmarksbørn og evaluere udviklingen af indsatser
  • implementering af kommunens sundhedspolitik bl.a. indenfor overvægt
  • tværgående stabsopgaver ad hoc.

Vi forventer, at du
  • har en relevant akademisk uddannelse fx cand.scient. i human ernæring, cand.scient.san.publ.
  • har erfaring med ernæringsvejledning efter Holbæk-modellen eller som minimum har kendskab til modellen
  • er en stærk koordinator og erfaring med projektledelse er en fordel
  • er ansvarsbevidst og god til at følge op på aftaler og planer
  • som person sætter pris på det gode samarbejde og bidrager til det positive arbejdsmiljø
  • er en fleksibel teamplayer, der er god til at holde mange bolde i luften på en gang
  • er en skarp formidler med sans for arbejdet i en politisk ledet organisation, gerne med kommunal erfaring
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine arbejdsopgaver.

Om os
Sundhedstjenesten består af 25 sundhedsplejersker, kostvejledere, en administrativ medarbejder, souschef og leder. Vi er involveret i flere projekter og har en spændende hverdag med mangeartede opgaver, som hele tiden udvikler sig. Vi arbejder i distrikter og har en høj selvstændighed i opgavevaretagelsen. Der er tilknyttet ekstern supervisor til Sundhedstjenesten.

Du kan få flere oplysninger om Sundhedstjenestens arbejde på vores hjemmeside (http://www.slagelse.dk/sundhedstjenesten).

Folkesundhed består af fire udviklingskonsulenter, som arbejder med forskellige indsatsområder, herunder tobak, unge og misbrug, sundhedsuge 41 mm. Folkesundhed er involveret i mange tværfaglige projekter både internt og eksternt. Blandt interne samarbejdspartnere kan nævnes andre kommunale centre, sundhedstjenesten og uddannelsesinstitutioner, mens der eksternt samarbejdes med f.eks. Statens Institut for Folkesundhed og landets øvrige kommuner. Vi er en del af Center for Sundhed og Ældre.

Du vil fysisk være placeret på Næstvedvej 15, 4230 Skælskør samt Torvegade 15, 4200 i Slagelse. Derudover foregår kostvejledningen i BOBU på forskellige skoler i kommunen.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med faglige organisation.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • leder i Sundhedstjenesten Bodil Bahnsen på tlf. 58 57 36 45 eller mail: http://bobah@slagelse.dk
  • tværkommunal kostvejleder Louise Friis Pihl på tlf. 24 25 34 96 eller mail: http://loufp@slagelse.dk

Frist for ansøgning
  • 18. januar 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 23. januar 2019 på Næstvedbej 15 i Skælskør.

Er du er interesseret i stillingen, så send os en motiveret ansøgning (max. en A4 side) og CV. Ansøgningen sendes elektronisk via Slagelse kommunes hjemmeside (http://www.slagelse.dk) eller på jobnet (http://www.Jobnet.dk.).

 

Kontakt

Slagelse Kommune

Næstvedvej 15
4230
Skælskør
Praktisk information
Oprettet:
08-01-2019
Udløber:
18-01-2019
Kviknummer:
LJA-69427357
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Lignende job
KU - SUND - PANUM KBH N
København, Storkøbenhavn
Frist:
27-03-2019
Koncern Service og IT
København, Storkøbenhavn
Frist:
22-03-2019