73
73
 ledige stillinger på Magisterjob
177
177
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 13-11-2019

Konsulent til Kompetencesekretariatet

Vil du være med til at videreudvikle og nytænke arbejdsmarkedsuddannelser og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte medarbejdere? Har du mod på at videreudvikle vores nye kompetencefond? Så grib chancen og søg stillingen som konsulent i Kompetencesekretariatet.

 

Som Kompetencesekretariatets nye konsulent bliver du ansvarlig for udviklingsopgaverne omkring de arbejdsmarkeds- og efteruddannelser til faglærte og ufaglærte medarbejdere (AMU), som Kompetencesekretariatet har ansvaret for. Aktuelt vedrører det områder inden for Forsvaret, Folkekirken og praktisk myndighedsudøvelse, hvor der til alle er tilknyttet særlige brancheudvalg med deltagere fra arbejdsgivere og arbejdstagere inden for de respektive områder.

 

I tæt samspil med de involverede parter og Kompetencesekretariatets øvrige konsulenter skal du videreudvikle vores opgaver for brancheudvalg og AMU-området. Derudover skal du arbejde med sagsbehandling og den videre opbygning af Den Statslige Kompetencefond. Da fonden er relativt ny, får du som fondsadministrator mulighed for at være med til at sætte dit præg på processerne omkring og sagsbehandlingen af de mange ansøgninger, som Den Statslige Kompetencefond modtager.

 

Dine arbejdsopgaver

Kompetencesekretariatet gennemgår ligesom statens arbejdspladser en løbende forandring. Du skal derfor have mod og lyst til at engagere dig i den videre udvikling af vores opgaveportefølje, hvor vi arbejder sammen med rigtig mange parter om at udvikle værdiskabende tilbud, der kvalificerer kompetenceudvikling for statens arbejdspladser og medarbejdere.

 

Vi kan tilbyde dig følgende arbejdsopgaver:

 

  • Planlægning og afvikling af aktiviteter for Kompetencesekretariatets aktuelt tre partssammensatte brancheudvalg, herunder videreudvikling af disse

  • Drift, nytænkning og videreudvikling af AMU-området, herunder af AMU-uddannelser for de statslige medarbejdergrupper, som Kompetencesekretariatet har ansvaret for

  • Tæt dialog med statslige institutioner og faglige organisationer

  • Dialog med uddannelsesinstitutioner og undervisere, som varetager de specifikke uddannelsesområder

  • Sagsbehandling og videreudvikling af fondsadministration af Den Statslige Kompetencefond

  • Planlægning og afvikling af fondsgruppemøder

  • Rådgivning omkring strategisk kompetenceudvikling på de statslige arbejdspladser

 

 

I takt med Kompetencesekretariatets opgaveportefølje udvikles og ændres, skal du være parat til at påtage dig nye opgaver på linje med de øvrige medarbejdere i sekretariatet.

 

Din profil

Vi forventer, at du har følgende kompetencer:

 

  • Du har kendskab til, og erfaring med, det offentlige uddannelsessystem - gerne inden for AMU-området

  • Du har viden om og lyst til at arbejde med voksnes kompetenceudvikling, didaktik og læreprocesser

  • Du trives med såvel sagsbehandling og systematik som udviklingsarbejde

  • Du har flair for it og digitalisering

  • Du har kendskab til offentlige arbejdspladser, gerne statslige

  • Du kan selvstændigt repræsentere sekretariatet på arbejdspladserne

  • Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt

  • Du tænker kreativt og byder gerne ind med egne ideer og løsninger og går ikke på kompromis med kvaliteten

  • Du har god politisk tæft og indsigt i samfundsudviklingen

  • Du har et stort drive, er nytænkende, modig og kan omsætte visioner til handling

 

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at agere i rollen som rådgiver eller konsulent for andre.

 

Vi tilbyder

 

  • En spændende og alsidig hverdag med stor mulighed for selv at præge jobbet

  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og et kollegialt fællesskab med en uformel tone og god stemning

  • Et job i en visionær og ambitiøs organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling

  • En fastansættelse som fuldmægtig eller specialkonsulent med 37 timer/uge, indplaceret efter statens overenskomst med Akademikerne

 

 

Om os

Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Vi varetager administrationen af Den Statslige Kompetencefond samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning om kompetenceudvikling. Den 4. september 2019 åbnede Den Statslige Kompetencefond, og i oktober fik vi vedtaget vores nye strategi. Vi er nu i fuld gang med at udarbejde det strategiske arbejdsprogram for de rådgivningsopgaver, som også er en del af vores kerneopgave. Vi forventer at kunne lancere en samlet kommunikationsindsats omkring vores rådgivningsydelser i begyndelsen af 2020. Vi har travlt med at få omsat alle de gode intentioner, overenskomstparterne har udtrykt med overenskomstresultatet for Statens kompetenceudvikling i OK18. Derfor søger vi nu en dygtig konsulent, som kan bidrage med at udfolde alle de nye visioner for Kompetencesekretariatet.

 

Ansøgning og kontakt

Du søger stillingen via nedenstående link senest den 27. november kl. 10:00.

 

Bemærk: Første samtalerunde forventes afholdt den 2. december og anden samtalerunde forventes afholdt den 16. december. Der indgår testforløb for kandidater, der går videre til anden samtalerunde. Tiltrædelse 1. februar 2020 eller efter nærmere aftale.

 

Du kan læse mere om os på https://kompetenceudvikling.dk/kompetencesekretariatet, og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Annemette Hammer på aha@kompetenceudvikling.dk (mobil 61 82 70 10) eller specialkonsulent Sølvi Rask på sra@kompetenceudvikling.dk (mobil 40 90 16 87).

Kontakt

Kompetencesekretariatet

Kristen Bernikows Gade 4, 4. sal
1105
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-11-2019
Udløber:
27-11-2019
Kviknummer:
LJA-77421264
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Region Sjælland
Holbæk, Vestsjælland
Frist:
20-12-2019
Region Sjælland
Ringsted, Midtsjælland
Frist:
27-12-2019