40
40
 ledige stillinger på Magisterjob
181
181
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisningsministeriet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 06-12-2017

Jurastuderende søges til Gymnasie- og Tilsynskontoret

Har du lyst til at afprøve dine akademiske evner i praksis og arbejde som studentermedhjælper i Gymnasie- og Tilsynskontoret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet? Du vil få et indgående kendskab til nogle af styrelsens juridiske arbejdsopgaver og et indblik i arbejdet i centraladministrationen, samtidig med at du kan afprøve dine teoretiske færdigheder fra studiet i praksis.  
 
Om os 
Kontoret har ansvaret for en række opgaver relateret til udvikling og administration af de gymnasiale uddannelser samt ansvaret for kvalitetsunderstøttende arbejde og kvalitetstilsyn af de gymnasiale uddannelser, herunder de gymnasiale fagkonsulenter. Derudover har kontoret ansvaret for bekendtgørelserne for de gymnasiale uddannelser og vejledning af de gymnasiale institutioner og borgere om reglerne på området, herunder spørgsmål om regelfortolkning, klagesagsbehandling, ansøgninger om dispensationer, forsøg, udbud m.v.  
 
Kontoret består af 12 faste medarbejdere, 2 studenter og 30 fagkonsulenter på de gymnasiale uddannelser. 
 
Om arbejdsopgaverne 
Som studentermedhjælper vil du indgå i et tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere, særligt kontorets 2 jurister. Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • at bistå med besvarelse af henvendelser fra skoler, borgere m.fl. 
  • at bistå med behandling af dispensationsansøgninger 
  • at bistå kontorets medarbejdere med forberedelse af klagesager  
  • at bistå med diverse ad hoc-opgaver i kontoret. 
 
Om dig 
Vi forestiller os, at du er jurastuderende. Vi lægger vægt på, at du har interesse for uddannelsespolitiske spørgsmål, og at du er grundig og griber opgaverne an med stor selvstændighed og engagement.  
 
Derudover lægger vi vægt på, at du: 
  • er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang 
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner 
  • har gode samarbejdsevner  
  • et godt humør og kan bevare overblikket, også når der er travlt 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Som udgangspunkt bliver du ansat til 15 timer om ugen. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper. 
 
Vil du vide mere? 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birte Iversen på telefonnummer 33 92 5132 eller fuldmægtig Camilla Abel Trier på 33 92 54 55. Du kan også læse mere på vores hjemmeside http://www.stukuvm.dk. ;;
 
Sådan søger du 
Send din ansøgning, cv og karakterudskrift via stillingsopslaget http://www.uvm.dk/job senest 17. december 2017. Vi forventer at holde samtaler den 20. eller 21. december. 
 
 
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer. 

Kontakt

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Praktisk information
Oprettet:
06-12-2017
Udløber:
17-12-2017
Kviknummer:
LJA-52508535
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
Jura
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Københavns Universitet - Panum Instituttet
Storkøbenhavn
Frist:
14-01-2018