115
115
 ledige stillinger på Magisterjob
198
198
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Odense Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 21-12-2018

Jobrådgiver til sygedagpengeområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen - vikariat

Beskæftigelses- og Socialforvaltning søger en jobrådgiver til et vikariat på sygedagpengeområdet pr. 1. marts 2019.

Om os
Sygedagpengeområdets kerneopgave er at støtte og motivere sygedagpengemodtagere til at udvikle og genvinde arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Der er dog stadig rigtig mange sygemeldinger, der ender i langvarige sygeforløb. Det sker især, hvis der ikke umiddelbart igangsættes en meget tidlig indsats for at få afdækket den sygemeldtes situation og muligheder for raskmelding. Dette med henblik på at tilrettelægge det rette individuelle forløb for borgeren, der tager udgangspunkt i dennes konkrete behov.

Sygedagpengeområdet består af ca. 80 medarbejdere, organiseret i 5 afdelinger med hver deres kerneaktiviteter, der bidrager ind i den fælles kerneopgave. Vi har fokus på det brede samarbejde med borgeren og relevante samarbejdspartnere såvel eksternt som internt.

Vikariatet løber til og med 31. juli 2019, og stillingen hører til afdelingen for sygemeldte offentligt ansatte. Vi er 15 i afdelingen og arbejder meget tæt sammen med den sygemeldte og arbejdsgiveren for at fastholde arbejdstilknytningen. Vores vigtigste redskab er den gode samtale med henblik på fastholdelse i job.

Vi tilbyder

    Et spændende job inden for sygedagpengeområdet med fokus på fastholdelse i og tilbagevenden til job via dialog med sygemeldte, virksomheder, a-kasser og andre aktører
    Et tæt internt og tværfagligt samarbejde med læge, psykiater og fysioterapeut med fokus på at understøtte borgeren til raskmelding
    Et godt fagligt miljø, hvor vi udvikler os og tænker nyt
    Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer respekt, tillid og samarbejde
    Engagerede kolleger med et godt socialt fællesskab og plads til humor
    Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
    Mentoroplæring og ledelsesmæssig faglig støtte og interesse i den enkelte medarbejders trivsel
    Gratis kaffe og sundhedsordning
    Flextid

Om jobbet
Som medarbejder på sygedagpengeområdet skal du:

    Samarbejde med de sygemeldte borgere, arbejdsgivere, faglige organisationer samt læger og andre aktører
    Fremme fastholdelse og tilknytningen til arbejdsmarkedet ved tidlig kontakt og dialog
    Iværksætte relevante indsatser med fokus på bl.a. delvise raskmeldinger samt praktikker
    Koordinere indsatserne, som de sygemeldte borgere deltager i, ved hjælp af løbende intensiv opfølgning med fokus på arbejdsfastholdelse, praktikker samt samtalen
    Afklare borgerens fremtidige arbejdsmarkedstilknytning
    Vægte tværfaglighed, koordinering og helhedsorientering
    Være motiveret for at arbejde med jobrettede samtaler

Om dig
Vi forventer, at du:

    Har relevant solid socialfaglig baggrund og gerne kendskab og erfaring med sygedagpengeområdet
    Har fokus på, at det, vi gør, giver borgerværdi
    Mestrer den gode jobrettede samtale med borgeren, hvor du med relevant arbejdsmarkedsviden og samtaleteknik kan understøtte borgeren i selv at tage ansvar i egen sag og proces
    Har en naturlig autoritet, er beslutningsstærk og har en anerkendende tilgang
    Er innovativ og løsningsfokuseret
    Har gode kommunikative evner og fokuserer på den åbne dialog med respekt og tillid
    Er modig og kan agere på egen hånd, men søger sparring og støtte, når det er nødvendigt
    Har en systematisk tilgang til opgaverne
    Har humor og kan samarbejde på tværs af teams samtidig med, at du kan sætte vi før jeg

I Beskæftigelses- & Socialforvaltningen arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre en dynamisk feedback kultur og styrke vores fælles læring og organisationens implementeringsevne. Vi tilbyder således et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og løbende udvikler vores metoder og kompetencer.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om os ved at klikke på linket: Vil du vide mere om Odense kommunes sygedagpengeindsats?

Du kan kontakte afdelingsleder Claus Møgeltoft på 2168 4653 for yderligere information om stillingen. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som vikar for jobrådgiver er til besættelse pr. 1. marts 2019.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønningen vil tage udgangspunkt i grundløn 32 i HKs overenskomst eller grundløn 31 + 2.000,-  i socialrådgivernes overenskomst.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag, den 13. januar 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.

Kontakt

Odense Kommune

Skulkenborg 1, st.
5000
Odense C
Tlf: 30120648
Praktisk information
Oprettet:
21-12-2018
Udløber:
13-01-2019
Kviknummer:
LJA-69029475
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job