Kontakt

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Adresse
Slotsholmsgade 10
1216
København K
Telefon 61983368
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 25-03-2021

Studentermedhjælpere søges til Center for Asyl

Udlændingestyrelsen søger et antal studentermedhjælpere til Center for Asyl, der kan bistå med forskelligartede administrative opgaver i forhold til blandt andet sagsbehandling af udlændinges ophold i Danmark.

Lidt om alt det vi tilbyder
Udlændingestyrelsens hovedområde er administration af lovgivningen om udlændinge. I Center for Asyl er hovedopgaven at modtage og behandle asylansøgninger, herunder ved interviews af asylansøgere, og vurdering af ansøgningerne set i forhold til forholdene i asylansøgernes hjemlande. Her skal der bl.a. tages stilling til, om det er Danmark eller et andet EU-land, der skal behandle en given asylsag i henhold til EU-forordningen på området.

Der er tale om områder af stor betydning for den enkelte udlænding, men også områder af stor samfundsmæssig vigtighed, politisk interesse og mediebevågenhed. Du vil indgå i et spændende og fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet er afgørende, og hvor tempoet er højt.

Som studentermedhjælper ansættes du i enten 2., 3. eller 4, Asylkontor, der alle er beliggende i Birkerød. Du vil varetage lettere sagsbehandling, skrive- og kopieringsopgaver samt andet forefaldende arbejde inden for Udlændingestyrelsens kerneområder.

I kontorerne bliver du en del af en gruppe engagerede og fagligt dygtige medarbejdere med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler. Du vil samtidig få et godt indblik i arbejdet som sagsbehandler inden for Udlændingestyrelsens kerneområder.

Vores forventninger til dig
Du læser jura eller en anden relevant samfundsfaglig uddannelse, og vi ser gerne, at du som minimum er på 2. år af grunduddannelsen. Du har flair for forvaltningsret, og du kunne godt tænke dig at arbejde med udlændingeområdet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er serviceminded, udadvendt, mødestabil og ansvarsbevidst
  • har gode skriftlige dansk- og engelskkundskaber
  • udviser modenhed og professionalisme i din fremtræden
  • er åben og fleksibel
  • er kvalitetsbevidst og grundig
Det er en fordel, hvis du har erfaring med kontorarbejde, Microsoft Office pakken (herunder Excel) og har flair for it.

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt under hele din ansættelse.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Sanne Perregaard (2. Asylkontor) på telefonnummer 35 30 83 52 eller på e-mail snp@us.dk, kontorchef Charlotte Lau (3. Asylkontor) på telefonnummer 35 30 81 21 eller på e-mail cau@us.dk eller kontorchef Bjørn Hørning (4. Asylkontor) på telefonnummer 35 30 86 66 eller på e-mail bjhr@us.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest torsdag den 8. april 2021, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 15.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Praktisk information
Oprettet:
25-03-2021
Udløber:
08-04-2021
Kviknummer:
LJA-81873431
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration