Kontakt

Skatteankestyrelsen København

Adresse
Ved Vesterport 6 6
1612
København V
Telefon 33760787
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skatteankestyrelsen København

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 24-03-2021

Studentermedarbejdere med juridisk baggrund til fire kontorer i Skatteankestyrelsen

Er du studerende på en juridisk uddannelse og har du interesse for forvaltnings- og skatteret? Kunne du tænke dig at bringe dine faglige kompetencer i spil på en attraktiv arbejdsplads? Så er du måske vores nye kollega!

Skatteankestyrelsen er én af Danmarks største juridiske arbejdspladser
Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet. Vores hovedopgave er at sikre kompetent, effektiv og uafhængig behandling af klager på vurderings- og skatteområdet.

I Skatteankestyrelsen forberedes og behandles klagesager inden for skat, moms, told, afgifter, vurdering af fast ejendomme, herunder erhvervsejendomme, samt en række andre sagstyper på skatteområdet.

Vi har store ambitioner og høj faglighed. Vi har fokus på produktion og kvalitet, og vi tror på, at vi i fællesskab kan levere bedre sagsbehandling end enkeltvis. Vi vægter trivsel højt og tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en god omgangstone. Studenterne værdsættes højt, da de bistår juristerne i arbejdet.

På momskontoret har vi 4 studenter, og der er derfor et stort samarbejde mellem studenterne. På momskontoret vil vi i 2021 eksperimentere og udvikle studenterarbejdet, så er du en frontløber, så er momskontoret stedet for dig.

De to erhvervsbeskatningskontorer arbejder tæt sammen om fagområder indenfor bl.a. skønsmæssig ansættelse af indkomsten, driftsomkostninger, beskatning af fast ejendom samt klagesagsbehandling af aktindsigt. Vi stræber imod et stærkt samarbejde og erfaringsudveksling også blandt studenterne på disse to kontorer.

Selskabsbeskatningskontoret beskæftiger sig med selskabsbeskatning (herunder sambeskatning og omstruktureringer), aktionærbeskatning (udbytte og avance), fonde og foreninger, kursgevinstbeskatning, transfer pricing og told.

Jeg har en klar følelse af at være en naturlig del af kontoret. Jeg får lov til at arbejde selvstændigt, men samtidig er der en mulighed for at søge sparring hos en kollega. Det bliver prioriteret at sætte de studerende ordentligt ind i de forskellige elementer af sagsbehandlingen, og jeg har derigennem fået et godt indblik i, hvordan det er at arbejde som jurist i Skatteankestyrelsen. Der er fokus på, at man som studerende gennemgår en faglig udvikling, og i den forbindelse løbende får mere ansvar i form af egentlig juridisk sagsbehandling. Jeg oplever her stor tillid fra mine kollegaer, hvilket er supermotiverende.

Siger Sofie som er student i Skatteankestyrelsen.

Studenternes opgaver
I hvert kontor er der en studenterkoordinator, som guider og prioriterer opgaverne.

Studenterfunktionen står til rådighed for kontorernes sagsbehandlere, og der vil i den forbindelse være forskellige arbejdsopgaver både af juridisk og ikke-juridisk karakter.

Dine arbejdsopgaver kommer primært til at være af understøttende karakter og kan bl.a. være:

  • Indledende sagsbehandling, så sagen er klar til sagsbehandlerne
  • Lettere juridisk sagsbehandling
  • Litteratursøgning og praksisafklaring
  • Gennemlæsning af større sagskomplekser med henblik på at pulje sager
  • Forberedelse af materiale til nævnsmøder
  • Udarbejdelse af visse breve til klagere og repræsentanter
  • Anonymisering af afgørelser til offentliggørelse
  • Hjælp til behandling af anmodning om aktindsigt


Serviceminded og struktureret studentermedarbejder
Du kan være i gang med en uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur. Du har flair og interesse for forvaltningsret og skatteret. Det er ikke en forudsætning for at søge, at du har haft skatteret.

Da arbejdet primært er af understøttende karakter, er det vigtigt, at du er struktureret og serviceminded. Ligeledes trives du med at løse både små og store opgaver.

Derudover er det en fordel, at du er velformuleret i tale og på skrift, og du løser dine opgaver med høj kvalitet, både når du arbejder selvstændigt, og når du løser opgaver i samarbejde med andre.

Ansøgning, kontakt og rekrutteringsproces
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, karakterblade og eventuelt øvrige relevante dokumenter senest d. 11. april 2021 kl. 23:59 via nedenstående link.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Dreisig Olsen på telefon 33 76 07 71 eller Mette Kirchheiner Boenæs på telefon 33 76 09 37.

Samtaler forventes afholdt i ugerne 15 og 16 og tiltrædelse forventes hurtigst muligt.

Vil du gerne vide mere om Skatteankestyrelsen og om vores rekrutteringsproces kan du få mere information her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Finansministeriet og HK-stat.

Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen og aftales løbende.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Skatteankestyrelsen, Strandboulevarden 89, 1. sal 2100 København Ø eller Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V.

Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og skatte-, vurderings- og motorankenævnene. Samtlige administrative klager i sager om skat, moms, told, afgifter, vurdering af fast ejendom og en række andre sagstyper på skatteområdet bliver forberedt i Skatteankestyrelsen.

Vi har medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg, Odense og København.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
24-03-2021
Udløber:
11-04-2021
Kviknummer:
LJA-81870038
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration