Kontakt

Grønlands Selvstyre, Departementet for Sundhed og Forskning

Adresse
Imaneq 4
3900
Nuuk
Danmark
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Grønlands Selvstyre, Departementet for Sundhed og Forskning

Grønlands Selvstyre, Departementet for Sundhed og Forskning

|
Nuuk
|
Indrykket 23-03-2021

To - tre AC-fuldmægtige til faglige udfordringer og en alsidig hverdag i Ledelsessekretariat & Kvalitet i Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Kan du lide at arbejde i et miljø tæt på beslutningstagerne? Kan du bevare overblikket i et arbejdsmiljø med alsidige opgaver og kollegaer fra flere kulturer? Er du fleksibel og loyal? Vil du være med til at arbejde for Sundhedsvæsenet i Grønland? Så har vi brug for dig og dine kompetencer!
 
Tiltrædelse 1. maj eller efter aftale.


I forbindelse med at vi har fået en bredere opgaveportefølje, samtidig med at to af vores gode kollegaer har valgt at rejse til Danmark, søger vi efter minimum to og gerne tre nye kollegaer, som vil bidrage til den forsatte drift og udvikling af Det Grønlandske Sundhedsvæsen.


Om stillingerne

Stillingerne er i Ledelsessekretariat & Kvalitet, hvor du vil bidrage til de politiske og administrative beslutningsprocesser med henblik på at understøtte den strategiske og faglige udvikling af Det Grønlandske Sundhedsvæsen, hvor målet er gode løsninger til gavn for patienterne.

I sekretariatet er vi primært ansvarlige for: Ledelses- og sekretariatsbetjening

  • Jura
  • Kommunikation
  • Kvalitet og patientsikkerhed
  • Kompetenceudvikling og uddannelse
  • Klagesagsbehandling og patientvejledning


I tillæg til ovenstående falder en bred vifte af andre opgaver på vores skrivebord. Arbejdet kræver således, at du er fleksibel i opgaveløsningen, så vi sammen kan sikre en løbende ressourcetilpasning. Til at løfte opgaverne i sekretariatet er vi opdelt i tre teams. Stillingerne vil være med foreløbig placering i hvert af de tre teams.

 

Det gælder for samtlige stillinger, at en af de primære opgaver vil blive at bidrage til ledelses- og sekretariatsbetjeningen, hvor du blandt andet vil komme til at arbejde med:

  • At understøtte Sundhedsledelsen med kalenderstyring, planlægningsopgaver samt mødebetjening
  • At understøtte de øvrige ledelsesniveauer med mødeoplæg og processer
  • Personalesager og HR-opgaver for ledelserne
  • Besvarelse og sagsbehandling af diverse henvendelser
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, strategier og notater


I tillæg til ovenstående vil du komme til at arbejde med opgaver under de øvrige ansvarsområder, hvorfor vi er meget interesserede i kandidater, som udover at bidrage til høj kvalitet i vores sekretariatsbetjening, har erfaring med eller interesse for et eller flere af vores ansvarsområder, herunder specielt:

  • HR og kompetenceudvikling


Vi ser gerne en medarbejder med særlig interesse for at understøtte de HR-relaterede opgaver, som varetages i Sekretariatet. Det drejer sig bl.a. om faste møderækker, hvor Sekretariatet er tovholder og koordinator på flere opgaver, understøttelse af ansættelsesprocedure for ledelsesniveauerne i Sundhedsvæsenet samt sagsbehandling på enkelte personalesager. Dette foregår i samarbejde med vores HR-afdeling. Desuden vil der være mulighed for bidrage til opgaver under kompetenceudviklingsområdet, hvor der både tages hånd om efteruddannelse samt holdes tov på flere processer omkring medicinstuderende og yngre læger.

  • Kvalitet og patientsikkerhed


Der er igangsat et stort udviklingsprojekt på kvalitets- og patientsikkerhedsområdet, hvor udviklingen af en kvalitetsstrategi for Sundhedsvæsenet er godt undervejs. Vi arbejder derudover med strukturerne omkring indberetning af utilsigtede hændelser (UTHer) og en fremadrettet sammenkobling med klagesagsbehandlingen af serviceklager. Derudover pågår der løbende et stort arbejde med at bistå organisationen med udarbejdelse og opfølgningen på såvel kliniske som administrative retningslinjer. Har du kompetencer og erfaring eller interesse for ovenstående, er der stor mulighed for at bidrage til arbejdet.

  • Strategisk kommunikation


Vi har netop igangsat et stort projekt omkring opdatering af Sundhedsvæsenets intranet og hjemmeside, som får betydning såvel internt i Sundhedsvæsenet som eksternt i kommunikationen med borgerne. Der ligger således en betydelig opgave i både at få beskrevet og styre hele projektet samt det efterfølgende arbejde med implementeringen. Samtidig har vi et behov for at igangsætte udarbejdelsen af en overordnet kommunikationsstrategi, som kan sætte rammerne og retningen for den langsigtede værdiskabende kommunikation i Sundhedsvæsenet.


Din profil

Vi forventer, du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, evt. med en sundhedsfaglig profil, men det er ikke et krav. Er du nyuddannet, kan du dokumentere relevant studiejob eller praktikforløb.


For alle tre stillinger gælder, at du er handlingsorienteret, engagerer dig i at udvikle opgaverne og leverer høj kvalitet i opgaveløsningen - også under tidspres. Vi forventer dermed, at du er god til at prioritere din tid og ved, at nogle opgaver kan løses med et hurtigt, kort og præcist svar, mens andre opgaver har en tyngde og vigtighed, som kræver større omhyggelighed, præcision og dokumentation.

 

I tillæg hertil at du er: God til at finde løsninger og tager selvstændigt initiativ og ansvar for at følge opgaver til dørs

  • En dygtig formidler på skrift og evner at omsætte sundhedsfaglige input til klare politiske og administrative beslutningsoplæg
  • Fleksibel, serviceminded og hjælpsom samt en god og loyal samarbejdspartner på tværs af både kulturelle og faglige forskelle


Er du dobbeltsproget dansk/grønlandsk er det en fordel, men ikke et krav.


Din arbejdsplads

Ledelsessekretariat & Kvalitet er en stabsfunktion under Det Grønlandske Sundhedsvæsen.  Vi er på nuværende tidspunkt 10 medarbejdere fordelt i tre teams, der hver sidder i et kontorfællesskab på samme gang som Sundhedsledelsen for Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Du refererer til sekretariatschefen.


Vi sætter pris på en uformel tone, og at vi kan være gode kollegaer for hinanden - både socialt og fagligt. Vi ønsker os en kollega med ambitioner, godt humør og masser af energi. Til gengæld tilbyder vi et spændende job med forskelligartede opgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.


Orlov

Ansatte i stat og kommuner i Danmark har krav på tidsubegrænset orlov i forbindelse med ansættelse ved Grønlands Selvstyre.


Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Else-Marie Brødsgaard på +299 34 47 00 eller embr@peqqik.gl.
    
Du kan også læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.peqqik.gl for organisationsplan https://peqqik.gl/Footerpages/Til-fagpersoner


Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 14. april 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15 og 16.
 
Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Praktisk information
Oprettet:
23-03-2021
Udløber:
14-04-2021
Kviknummer:
LJA-81865497
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration