Patent- og Varemærkestyrelsen
|
Stud. jur./stud.merc.jur. med juridisk flair søges
Om stillingen
Hvis du søger en hverdag med fagligt indhold inden for IPR og forvaltningsret og en arbejdsplads, hvor kvalitet, kommerciel forståelse, faglighed og performancekultur er en naturlig del, er dette måske noget for dig.
Vi har løbende en række dokumenter, som skal screenes med henblik på offentliggørelse.
Din hovedopgave vil være at sikre, at dokumenter er klar til offentliggørelse og overholder:
- Databeskyttelsesloven
- Forvaltningsloven
- Offentlighedsloven
- Ophavsretsloven
Du vil gennem arbejdet få træning i at arbejde med disse love i praksis.
Du bliver en del af et team bestående af 3-4 studentermedhjælpere, som er forankret i Varemærke og Design afdelingen. Du vil få den nødvendige oplæring og få selvstændigt ansvar for at levere juridisk assistance af høj kvalitet.
Om dig
Du er god til at koncentrere dig og kan overskue store sagsmængder. Derudover har du følgende kvalifikationer:
- godt kendskab til databeskyttelsesloven, ophavsretsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.
- grundig sagsbehandler
- selvstændig
- interesse for IPR
Om os
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi bidrager til regeringens erhvervs- og vækstpolitik ved at hjælpe virksomheder med at gøre ideer til aktiver. Det er vores vision, at vi skal have Europas bedste IP-miljø for erhvervslivet.
Patent- og Varemærkestyrelsen har en uformel omgangstone, god kantineordning, motionsrum og en velfungerende personaleforening, hvor det er muligt at møde kollegaer på kryds og tværs.
Ansættelse
Ansættelsen sker som studentermedhjælper med kvalifikationstillæg ifht. Kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden bliver ca. 15 timer om ugen og aftales i fællesskab med de øvrige studentermedhjælpere. Vi er forstående over for eksamensperioder, specialeskrivning o.a. i forbindelse med studiet men forventer, at der kan lægges en ekstra indsats, når det kræves.
Ansættelse vil ske efter aftale gerne den 15. april 2021 eller den 1. maj 2021.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så søg via nedenstående knap Søg stillingen eller via vores hjemmeside
www.dkpto.dk/job. Din ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser skal være modtaget senest mandag
den 8. marts 2021, kl. 12:00.
Vi forventer at afholde samtaler den 15. og 16. marts 2021.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Anja M. Bech Hornecker på telefon: 4350 8540/2145 3879.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge