Kontakt

Københavns Kommune

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Telefon 24792537

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 16-02-2021

Studentermedhjælper til esport i Idrætsudvikling

Idrætsudvikling er et fagcenter i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Idrætsudvikling har ansvar for at udvikle idrætten i København og arbejder for at gøre flere københavnere idrætsaktive bl.a. igennem samarbejder og partnerskaber med foreningslivet, selvorganiserede idrætsfællesskaber og andre aktører på idrætsområdet. Idrætsudvikling varetager derudover den daglige drift af Grøndal MultiCenter, Genforeningspladsen og Bellahøjhallerne.

Du vil indgå i team på otte medarbejdere, der arbejder med aktivitets- og facilitetsudvikling på ovenstående anlæg samt på tværs af byen bl.a. indenfor esport og sportstech i tæt dialog med idrætsinnovatører og københavnerne.

Som studentermedhjælper vil du primært skulle assistere teamets esportsansvarlige med varierende opgaver inden for drift, projektarbejde og events.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Understøtte forenings- og tværforvaltningssamarbejder
  • Installation og konfiguration af hardware og software og vedligeholdelsesopgaver
  • Administrative ad-hoc opgaver
  • Konceptudvikling og afvikling af events
  • Deltagelse i teammøder
  • Forefaldende kommunikationsopgaver
Vi forventer, at du:

  • Har mindst to år tilbage af studiet (gerne sidste år på ungdomsuddannelse eller studerende på videregående uddannelse)
  • Er nysgerrig på fremtidens digitale potentialer i idrætten
  • Har viden om og erfaringer med esport og gaming
  • Arbejder systematisk og selvstændigt
  • Er ansvarlig og engageret
  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
Du har i høj grad mulighed for selv at sætte dit præg på din opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at samarbejde med frivillige og gerne fra foreningslivet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 10 timer, gerne fordelt på to dage. Der vil kunne forekomme både weekend- og aftenarbejde, men der tages højde for eksamensperioder.

Stillingen ønskes besat fra den 1. april 2021 eller snarest muligt derefter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Arbejdssted er Idrætsudvikling, Kultur- og Fritidsforvaltningen i Grøndal MultiCenter på Hvidkildevej i København NV.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte esportsansvarlig Peter Palsberg på 2445 4371.

Søg via nedenstående link senest mandag den 8. marts 2021
Vi forventer at holde samtaler i uge 10, 2021.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Praktisk information
Oprettet:
16-02-2021
Udløber:
08-03-2021
Kviknummer:
LJA-81724747
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration