Kontakt

Digitaliseringsstyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Telefon 22465910
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Digitaliseringsstyrelsen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 11-02-2021

Studentermedhjælper til arbejdet med at skabe bedre digital service og sammenhæng i den offentlige sektor

Fanger ord som service design, sketching, brugerbehov og konceptudvikling din interesse? Og kan du bidrage og selvstændigt udføre opgaver inden for disse områder? Så er du måske vores kommende studentermedhjælper i Kontor for digital service i Digitaliseringsstyrelsen.

Om stillingen Som studentermedhjælper i Digitaliseringsstyrelsen vil du få indsigt i arbejdet med at skabe en mere sammenhængende digital service i det offentlige. Vi arbejder med service design, visualisering og brugertests, og du vil udvikle stærke kompetencer inden for formidling og tværfagligt samarbejde.

I Kontor for digital service har vi ansvaret for det fællesoffentlige arbejde med at sikre kvaliteten og sammenhængen i den offentlige sektors digitale service til borgere og virksomheder. Arbejdet drives i vid udstrækning fremad i samarbejde med øvrige statslige myndigheder, KL, Danske Regioner og andre interessenter.

Du bliver en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab bestående af 20 kollegaer, heraf to studenterkollegaer. Vi er ambitiøse og sætter barren for vores arbejde højt, samtidig med, at der altid er plads til et grin og kollegialt samvær.

Vi har brug for din hjælp til at:

  • bistå i afdækningen af brugerbehov, fx gennem interviews eller fokusgruppeinterviews
  • omsætte brugerbehov til indsigter og visuelle koncepter
  • formidle indsigter, viden og konceptidéer i forskellige formater - alt fra at tegne fysisk på en tavle til at tegne digitalt i Miro og afrapportere i PowerPoint
  • bidrage til udviklingen prototyper til test, fx tidlige mockups på papir eller klikbare prototyper i Figma
  • bistå i udviklingen af koncepter for infografikker, der kan hjælpe brugeren til at forstå kompliceret tekstindhold
  • dokumentere brugerinterview, brugertests, workshops med myndigheder mv.
  • bidrage til udviklingen af vores metodeapparat og vores værktøjer.
Det er et plus, hvis du også kan hjælpe os med at analysere og se mønstre i kvantitative data, så vi sammen kan sætte retning for det videre arbejde.

Om dig Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for it og/eller service design og har minimum et år tilbage af dit studie. Det falder dig naturligt at tage initiativ, og du har en struktureret tilgang til dine opgaver også selvom der er fart på. Og så motiveres du af at forbedre den digitale service fra det offentlige til de danske borgere.

Herudover søger vi dig, der:

  • har erfaring med eller er interesseret i metoder til at udøve service design
  • har lyst til at bidrage til vores service design-processer og konceptudvikling med udgangspunkt i brugerbehov
  • har lyst til at anvende konkrete værktøjer til at formidle vores arbejde grafisk, fx via et service blueprint
  • har lyst til at arbejde med digitaliseringsprojekter, der går på tværs af den offentlige sektor
  • vil bidrage til at forbedre vores måde at arbejde med service design på i fællesoffentlige projekter.
Om os I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 290 ansatte, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling. Du bliver samtidig en del af et hus, der vægter videndeling og sociale arrangementer højt, og hvor der er mange andre studenter, som du kan møde på kryds og tværs.

I Kontor for digital service er vi lige nu i fuld gang med at forbedre servicen i 11 af de vigtige situationer, som borgere i løbet af livet kan befinde sig i. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i borgerens samlede situation og behov, når vi sammen med relevante myndigheder og andre interessenter udtænker løsninger og tester disse løsninger på borgerne (se www.digst.dk/brugerrejser).

Kontoret har bl.a. også ansvar for at gennemføre en analyse af behov og muligheder for etablering af en digital samtykkeløsning samt den løbende udbygning af Mit Overblik på borger.dk.

Ansættelsesvilkår Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen og tilrettelægges under hensyntagen til din undervisning og eksamener. Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper i kontoret i henhold til organisationsaftalen for kontorfunktionærer. Vi forventer, at ansættelsen vil være fra 1. maj 2021.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Flere oplysninger Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte service designer Silja Illum Clement Halse på telefon 30899638 eller mail siljic@digst.dk. Eller chefkonsulent og koordinator Tina Windeløv Myrhøj Draminsky på telefon 40637015 eller twm@digst.dk

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og relevante bilag senest den 8. marts via statens e-rekrutteringssystem. Tryk på knappen Søg stillingen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 11 og 12. Forud for samtalen vil du blive bedt om at arbejde med en case. Casen har omfang af en times forberedelse og forventes gennemført i uge 11.

I Digitaliseringsstyrelsen opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
11-02-2021
Udløber:
08-03-2021
Kviknummer:
LJA-81707726
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration