Kontakt

Arbejdsmarkedskontor Syd

Adresse
Dannebrogsgade 3, 2
5000
Odense C
Telefon 72223839

Arbejdsmarkedskontor Syd

|
Fyn
|
Indrykket 05-02-2021

Studentermedhjælper til arbejde med ledelsesinformation og dataanalyser

Er du analytisk velfunderet med en stærk interesse for ledelsesinformation og styringsværktøjer? Og har du lyst til at arbejde med data, analyser samt overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet? Så har vi en spændende studenterstilling i Arbejdsmarkedskontor Syd.



Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk?



Kom tæt på det Syddanske arbejdsmarked og være med til at understøtte data og analyser Arbejdsmarkedskontor Syd er den regionale forankring af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Arbejdsmarkedskontor Syds formål er at understøtte at politiske reformer og initiativer implementeres bedst muligt i jobcentre, a-kasser m.fl. Vores dialog med eksterne samarbejdspartnere skal derfor hvile på et solidt fundament af databåret viden. Vi har en bred portefølje af opgaver, blandt andet servicering af to Regionale Arbejdsmarkedsråd, regional implementering af VEU og implementeringsunderstøttelse af indsatser i jobcentrene.

Du vil blandt andet derfor skulle medvirke til at understøtte kollegaerne i huset med let tilgængeligt ledelsesinformation, dataoverblik og analyser mm.

Dine opgaver vil omfatte:

  • indgå i udviklingen af vores nye ledelsesinformationssystem i PowerBI og udvikling af rapporter heri,
  • drifte vores interne ledelsesinformations system,
  • indgå i at gennemføre ad hoc analyser og tolkning af resultater,
  • løsning af forfaldende kodningsopgaver, der ligger ud over almindelige excel-kundskaber og
  • diverse ad hoc opgaver.
Bliv vores nye kollega Vi forventer at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse, f.eks. stud.scient.pol, stud.scient.oecon., stud.oecon., stud.merc. eller lignende,
  • har interesse for ledelsesinformation og styringsværktøjer,
  • har kompetencer inden for Excel, VBA eller SQL,
  • har kendskab til databaser og er god til at sætte dig ind i eksisterende løsninger/koder,
  • arbejder selvstændigt, tager initiativ, har overblik og er god til at overholde deadlines,
  • har gode samarbejdsevner og kan indgå i et team,
  • har erfaring med eller kan se dig selv i en politisk ledet organisation og
  • erfaring med PowerBI/DAX og/eller SAS Enterprise Guide vil være en fordel, men er ikke et krav.
  • er god til at se sammenhænge i data og kunne omsætte store mængder data til relevant ledelsesinformation. Herunder er det vigtigt, at du kan formidle data på en letforståelig måde.


Vi finder løsninger sammen Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 om ugen. Vi vil gerne have, at du starter den 1. april 2021.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.


Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamleder Uffe Poulsen på tlf.nr. 72223880

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 28. februar 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 9.


Praktisk information
Oprettet:
05-02-2021
Udløber:
28-02-2021
Kviknummer:
LJA-81674426
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration