Kontakt

Skatteforvaltningen, Herning

Adresse
Brændgårdvej 10
7400
Herning
Danmark
Telefon 72389418
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skatteforvaltningen, Herning

|
Vestjylland
|
Indrykket 29-12-2020

Studentermedhjælper til Kompetencer og læring - Herning

Har du interesse for kompetenceudvikling, læreprocesser og særligt effektmåling, og er du i gang med en uddannelse, der klæder dig teoretisk på indenfor dette område, så er du måske vores kommende studentermedhjælper.

Kompetencer og læring understøtter kompetenceudvikling af medarbejderne på tværs af Skatteforvaltningen. Vi varetager en bred portefølje af udviklingsopgaver, der understøtter onboarding og kompetenceudvikling i Skatteforvaltningens styrelser.

Spændende udviklingsopgaver
Vi er et kontor i rivende udvikling og med masser af spændende udviklingsopgaver for vores kunder i Skatteforvaltningen. Dine arbejdsopgaver vil være at hjælpe dine kommende kolleger med opgaver til gavn for vores interne kunder og eksterne samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver vil kunne variere alt efter kontorets behov, men i første omgang vil du blive tilknyttet et stort projekt om effektmåling på læringsaktiviteter, der forløber i hele 2021.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
I samarbejde med engagerede kolleger skal du assistere i udviklingen og implementeringen af et effektmålingskoncept. Derudover vil du:

  • Bidrag til udvikling af selve konceptet for effektmåling og afrapportering
  • Bidrag til udvikling af understøttende materialer og undervisningsmateriale til ledere og undervisere, f.eks. guides til effektmåling og transfer
  • Assistere ift. implementering og opfølgning

På sigt vil du være med til at løse en bred pallette af opgaver i kontoret:

  • Tage del i udvikling af nye kurser
  • Deltagelse i tværgående udviklingsprojekter
  • Udsendelse af evalueringer i Surveyexact
  • Support af kompetenceudviklingsaktiviteter, inkl. kursusadministration
  • Inspirere os med nye ideer indenfor kompetenceudvikling, læring og muligvis digital læring
  • Diverse ad hoc-opgaver

Det vil være en fordel, hvis du kan bidrage med en af følgende kompetencer:

  • Udarbejdelse, tilretning og visuel optimering af Powerpoints og grafik
  • Databearbejdning i excel herunder flowcharts og pivottabeller

Nysgerrig og samarbejdsorienteret studerende
Du er bachelorstuderende på 6. semester og forventer at starte på en relevant kandidatuddannelse med studiestart sommer 2021. Du har stor interesse i kompetenceudvikling generelt og ser stillingen som en mulighed for at supplere den teoretiske indsigt fra studiet med et unikt indblik i hverdagen i et dynamisk HR-kontor i det offentlige. Erfaring fra et relevant studiejob eller projektarbejde vil være et plus men er ikke en forudsætning.

Du er stærk i skriftlig kommunikation og formår at arbejde struktureret med dine arbejdsopgaver i en stor og kompleks organisation. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan arbejde selvstændigt og er opsøgende
  • Har en evne til at få tingene gjort og ønsker at gøre en forskel
  • Er god til PowerPoint

Dit nye kontor Kompetencer og Læring
Du bliver en del af kontoret Kompetencer og Læring, som består af 26 engagerede medarbejdere. Vi varetager en bred portefølje af opgaver fra kursusadministration til kompetenceudvikling og digital læring.

Stillingen er op til 15 timer ugentligt inden for tidsrummet kl. 08:00 16:00. Vi gør vores bedste for at tilrettelægge timerne, så det passer bedst muligt ift. dit studie. Det er desværre ikke muligt at arbejde om aftenen eller i weekenderne.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser mv. senest den 1. februar via linket Søg jobbet. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Ditte Trineke S. Hansen på tlf. 72 37 39 16. Vi holder samtaler på Teams den 5. februar. Tiltrædelse snarest muligt derefter.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer (HK). Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Om Administrations- og Servicestyrelsen
Vi understøtter en velfungerende skatteforvaltning ved at yde service af høj kvalitet og administrere effektivt

Administrations- og Servicestyrelsens opgave er at sikre, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi varetager koncernens fælles administrations- og servicefunktioner med effektivitet og fagligt stærke løsninger. Derfor er det er vigtigt, at vores medarbejdere står på et solidt fagligt fundament og samtidig er både servicemindede og løsningsorienterede.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på www.adst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
29-12-2020
Udløber:
01-02-2021
Kviknummer:
LJA-81529116
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Administration