Kontakt

Bispebjerg Hospital

Adresse
Bispebjerg Bakke 23
2400
København NV
Telefon 61191370

Bispebjerg Hospital

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 25-11-2019

Studentermedhjælper til Afdeling for Kvalitet og Uddannelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Er du studerende og ønsker et spændende studiejob med mulighed for at få et indblik i hverdagen på et hospital og træne dine kompetencer i at arbejde med kvalitetsudvikling i praksis? Lige nu søger Afdeling for Kvalitet og Uddannelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital en egangeret og nysgerrig studentermedhjælper til at understøtte det lokale kvalitetsarbejde på hospitalet.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver i afdelingen vil primært bestå i at understøtte arbejdet med:

  • Den løbende patienttilfredshedsundersøgelse
Siden 2016 har hospitalet systematisk indsamlet svar fra patienter omkring patienttilfredshed via iPads på alle afsnit og i alle ambulatorier. Som studentermedhjælper vil du få ansvar for at sikre, at alle iPads er i drift samt koordinere når iPads skal flyttes eller udskiftes. Derudover kan en udviklingsopgave være at øge antallet af besvarelser fra patienterne samt få de indsamlede data gjort mere synlige og dermed brugbare til konkrete forbedringstiltag. En anden opgave kan være at bidrage til nye initiativer vedrørende den kvalitative oplevelse hos patienterne i samarbejde med Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA).

  • Patientansvarlig Læge
For at sikre bedre sammenhængende patientforløb er hospitalet i gang med at implementere det nationale initiativ patientansvarlig læge (PAL) for relevante patientgrupper. Som studentermedhjælper vil du blive involveret i implementeringsarbejdet, og en opgave kan f.eks. være at bidrage til empiriindsamling i forbindelse med evaluering af tiltaget lokalt.

  • Ad hoc opgaver i afdelingen og andet forefalden arbejde
Om dig

Du er studerende på en relevant videregående uddannelse f.eks. Folkesundhedsvidenskab el.lign. Du er i slutningen af din bachelor eller i gang med din kandidatuddannelse. Vi forestiller os, at du er samarbejdsorienteret, servicemindet, og nysgerrig på at bidrage til arbejdet selvstændigt og proaktivt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du vil blive en del af Afdeling for Kvalitet og Uddannelse, som er en stabsfunktion til Hospitalsdirektionen. Afdelingen beskæftiger ca. 20 medarbejdere og varetager en bred vifte af opgaver tilknyttet kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, SP anvendelse og infektionshygiejne. Som studentermedhjælp vil du få et bredt indblik i hvordan der arbejdes med kvalitetsudvikling på flere niveauer.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og arbejdstiden er gennemsnitlig 10-15 timer ugentligt, men med mulighed for at tilpasse arbejdet ift. undervisning og eksaminer.

Ansøgningsfrist: 16. december 2019

Kontaktperson

Hvis du har lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Bjørn Hesselbo på telefon 4019 7709 eller mail: bjoern.hesselbo@regionh.dk

eller specialkonsulent Rie L.R. Johansen på telefon 9243 6364 eller mail rie.laurine.rosenthal.johansen@regionh.dk

Ansøgning

Sendes til: bjoern.hesselbo@regionh.dk
Samtaler forventes gennemført i starten af januar





Praktisk information
Oprettet:
25-11-2019
Udløber:
16-12-2019
Kviknummer:
LJA-77793288
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration