Kontakt

Varde Kommune

Adresse
Bytoften 2
6800
Varde
Telefon 40271753

Varde Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 21-11-2019

Varde Kommune søger barselsvikar for pædagogisk konsulent til dagtilbudsafdelingen i Børn & Læring

En af vores konsulenter er i lykkelige omstændigheder og vi har brug for en barselsvikar den 1. februar 2020 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi har rigtig travlt med implementering af den styrkede pædagogiske læreplan, kvalitetsrapport, brugertilfredshedsundersøgelse, analyse af dagplejen, vores lokale udviklingsforløb Demokrati i Børnehøjde med Undervisningsministeriet og AULA (brugerportal for skoler og dagtilbud).
Hvis du brænder for at være med til at løse nogle af disse opgaver, samt præge den pædagogiske udvikling på dagtilbudsområdet i Varde kommune, kan vi tilbyde dig et spændende vikariat som pædagogisk konsulent i dagtilbudsafdelingen i Børn & Læring.

Du skal blandt andet være med til at udvikle og understøtte:

  • Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan
  • Udviklingsforløb Demokrati i Børnehøjde
  • Læring, pædagogik og didaktik
  • Processer i dagtilbud
  • Samarbejdet mellem dagtilbud og forvaltning
  • Omsætning af politiske mål til konkrete resultater
  • Servicering af det politiske niveau
  • Analyse og evalueringsopgaver

Det er vigtigt, at du kan understøtte processer både på forvaltnings- og dagtilbudsniveau.
Du skal kunne bevare overblikket og fastholde besluttede målsætninger, også i pressede situationer.

I Varde har vi stort fokus på børns læring og progression. Såvel dagtilbud som skoler arbejder med at skabe læringsmiljøer, hvor der skabes optimale rammer for, at alle børn trives og bliver så dygtige de kan. Vi har derfor behov for en konsulent, der har kendskab til den nyeste læringsforskning og kan sætte enkelte processer ind i en større kontekst.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en del af teamet og kunne samarbejde med mange forskellige faggrupper, både interne og eksterne.

Dagsordenen på vores område skifter hurtigt, og opgaverne kan skifte fra dag til dag.
Derfor vægter vi højt, at alle hjælper hinanden i hverdagen, så vi i fællesskab får tingene til at lykkes.

Du har:
  • Erfaring med -og viden om 0-6 års området
  • Et afklaret forhold til at agere i et politisk styret system
  • Erfaring med at facilitere processer
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Evne til at bevare overblikket i pressede situationer
  • Situationsfornemmelse og politisk forståelse
 
Ved udvælgelsen lægger vi vægt på en relevant akademisk baggrund, fortrinsvis med en pædagogisk grunduddannelse.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til: dagtilbudschef Anette Brodde, anbr@varde.dk /
79946921/20343642 eller konsulent Maria Moesgaard, mamh@varde.dk /79946951.
 
Vi gør opmærksom på, at ansøgere til samtale udvælges den 11.12.2019 og samtalerne afholdes den 16.12.2019.

Ansøgningsfrist den 11.12.2019 kl. 12.00

Praktisk information
Oprettet:
21-11-2019
Udløber:
11-12-2019
Kviknummer:
LJA-77675883
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Socialrådgivning