Kontakt

Favrskov Kommune

Adresse
Skovvej 20
8382
Hinnerup
Telefon 89644620
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Favrskov Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 06-11-2019

Studentermedhjælper til IT-afdelingen

IT-afdelingen i Favrskov Kommune søger en studentermedhjælper 8-10 timer om ugen, som kan assistere med opgaver inden for IT-administration og andre forefaldende opgaver. Vi forventer, at du har mindst to år tilbage af din studietid.

Arbejdsopgaverne vil være:

  • Hjælp til opdatering og kontrol i systemet KITOS (Kommunernes IT-OverbliksSystem).
  • Hjælp til indhentning af revisorerklæringer hos leverandørerne
  • Hjælp til opdatering og kontrol i et ISMS-system (ledelsessystem)
  • Hjælp til udarbejdelse af informationsmateriale.
  • Andre forefaldende opgaver, ad hoc.

I det omfang du skal arbejde i nye systemer, sørger vi for din oplæring.

Om dig
Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse du er ved at tage. Det er vigtigt, at du er meget omhyggelig i din arbejdsform, og du må gerne være lidt af en sprognørd, da vi - i givet fald - også har opgaver, som kræver et godt kendskab til dansk. Du skal endvidere have et godt kendskab til Officepakken. Du skal kunne trives med en afvekslende hverdag, herunder at du ikke har et "fast" skrivebord.

Opgaverne forventes at være af en karakter, hvor vi kan være fleksible i forhold til dine eksamensperioder eller andre ønsker til planlægningen.

Om os
Vi er en spændende arbejdsplads med 29 medarbejdere fordelt på fire teams, som dækker "hele paletten" af IT-relaterede opgaver, lige fra det allermest tekniske til det allermest administrative. Vi har let til smil og hjælper hinanden med at løse opgaverne. Du vil primært være tilknyttet Udviklings- og Sikkerhedsteamet, som består af sammenlagt 9 medarbejdere.

Arbejdstid og -sted
Arbejdstiden vil i gennemsnit ligge på 8-10 timer om ugen. Vi forventer, at vi løbende kan lægge en fælles plan, der rækker 3-4 uger ud i fremtiden. Arbejdsstedet vil være Favrskov Kommunes IT-afdeling i Hinnerup, Skovvej 20 (8382). Der er nem adgang med tog, fx fra Aarhus.

Yderligere oplysninger
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest. Løn vil være i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås hos enten Søren Gormsen, sgor@favrskov.dk, mobil 51 24 53 90, eller Eva Due, evad@favrskov.dk, mobil 30 27 69 91.

Ansøgningsfrist og -form
Ansøgningsfristen er den 12. november 2019, med start 1. december 2019 (eller efter aftale).

Vi forventer at afholde samtaler 18. november 2019.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket. Du kan se alle ledige stillinger på favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Praktisk information
Oprettet:
06-11-2019
Udløber:
12-11-2019
Kviknummer:
LJA-77186157
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
IT og web