Kontakt

HR og Uddannelse

Adresse
Kildegårdsvej 28
2900
Hellerup
Telefon 38669601
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR og Uddannelse

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 01-11-2019

Studentermedhjælpere med interesse for sundheds-It og udvikling af simulationstræning af klinikere

Studentermedhjælpere med interesse for sundheds-It og udvikling af simulationstræning af klinikere

Er du i gang med studier inden for medicin, sundheds-It, folkesundhedsvidenskab eller samfundsvidenskab og har du 2-3 år tilbage af din studietid? Er du klar til at kaste dig over et helt nyt initiativ, som spænder over sundhed, It, og læring?

Så er du måske den, vi leder efter i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) i sektionen Forberedelse og Involvering og Center for HR i enheden Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES). Vi søger sammen tre studentermedhjælpere til at indgå i en projektgruppe sammen med en projektsygeplejerske fra CAMES og en klinisk It-konsulent fra CIMT.

Om os

CAMES og CIMT har startet et samarbejde om at integrere brugen af Sundhedsplatformen (SP) i regionens simulationstræning i kliniske arbejdsgange. I den forbindelse skal der bygges fiktive patienter i SP træningsmiljø, samt udarbejdes vejledninger til klinikerne om, hvordan patienterne bruges i undervisningsscenarierne. Det er hovedopgaven i stillingerne.

Sideløbende vil der i projektet være et følgestudie, som skal følge effekten af at anvende SP i simulationstræning. Hertil skal der indsamles en begrænset mængde kvantitative og kvalitative data. Indsamling og bearbejdning af disse vil også være en del af opgaven. På sigt vil teknisk og organisatorisk support af underviserne også være en opgave, du kan få.

Om jobbet

Opgaverne bliver at:

  • bygge fiktive træningspatienter i SPs træningsmiljøer i samarbejde med kursusledere og vedligeholde disse
  • udarbejde vejledninger til brug af de fiktive træningspatienter
  • katalogisere de byggede træningspatienter
  • organisere og gennemføre dataindsamling til følgestudie
  • udarbejde indledende dataanalyse
  • udføre praktisk hjælp, herunder teknisk support til kursusopstart og implementering på CAMES og regionens hospitaler
Der vil være oplæring i løbet af december og januar, som du skal kunne deltage i. Her vil du blandt andet lære hvordan man bygger træningspatienter i SPs træningsmiljøer.

Om dig

Vi forestiller os, at du kan tage selvstændigt ansvar, og kan arbejde i tværfaglige teams. Kendskab til Sundhedsplatformen vil være en fordel.

Vi forventer, at du:

  • er fleksibel, nysgerrig, selvstændig og selvkørende
  • har mod på at holde oplæg i større og mindre forsamlinger
  • er detaljefokuseret og har gode evner for skriftlig formidling
  • arbejder systematisk og har analytisk sans
  • har teknisk forståelse du skal ikke kunne programmere på forhånd, men gerne have kendskab til fx Excel og SurveyXact
Vi tilbyder

Vi tilbyder et job med komplekse opgaver, som giver dig indblik i en stor offentlig organisation. Du får mulighed for at være med i et spændende projekt helt fra starten med deltagelse i et forskningsprojekt. Du vil få en grundig oplæring i dine opgaver og løbende faglig sparring. Der vil være gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du vil få mulighed for at arbejde sammen med dygtige og sjove kollegaer.

Vi lægger vægt på en uformel omgangstone og har en flad struktur. Vi løfter i flok og arbejder meget med at bruge hinandens kompetencer bedst muligt.

Om Center for It, Medico og Telefoni

Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, i alt ca. 46.000 ansatte. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. I CIMT skaber vi grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Det er et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.

Sektionen Forberedelse og involvering blev etableret i efteråret 2017 og består af ca. 35 medarbejdere. Sektionen er placeret i enheden Drift & Support.

Om Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation

Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) samler Region Hovedstadens forsknings-, udviklings- og undervisningsaktiviteter inden for medicinsk og kirurgisk simulation. Målet med alle CAMES aktiviteter er at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. CAMES på Herlev består af ca. 40 medarbejdere, der tæller bl.a. læger, psykologer, sygeplejersker, kommunikationskonsulenter, antropologer, administrativt personale, tekniker samt et stort antal eksterne undervisere.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektsygeplejerske på CAMES Trine Grundtvig Jensen på telefon 50 59 37 40 eller mail: trine.grundtvig.jensen@regionh.dk eller specialkonsulent i CIMT Sofie Bom Schmidt på telefon 21 15 60 17 eller mail: sofie.bom.schmidt@regionh.dk.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Stillingerne er på 15 timer pr. uge med fleksibilitet i eksamensperioder og aftales løbende i projektgruppen.

Du vil sammen med den øvrige projektgruppe aftale hvornår arbejdstiden lægges, men det vil altovervejende foregå i dagtimerne på hverdage.

Stillingerne forventes besat snarest muligt og er tidsbegrænset til udgangen af 2020.

Da disse stillinger er en del af et fælles projekt mellem CAMES og CIMT, så vil du få to primære arbejdssteder - Herlev Hospitals matrikel og Blegdamsvej 58 hvor hhv. CAMES og CIMT holder til, men kan også være på andre af regionens hospitaler fx i Hillerød.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 15. november 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Praktisk information
Oprettet:
01-11-2019
Udløber:
15-11-2019
Kviknummer:
LJA-77002660
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration