Kontakt

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

Adresse
Birkelundsvej 2
2620
Albertslund
Danmark
Telefon 43861448

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 01-11-2019

Studentermedhjælpere til Anklagemyndigheden

Albertslund, Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi søger en eller flere studentermedhjælpere (stud. jur.) til anklagemyndigheden.

Har du lyst til at prøve kræfter med juraen i praksis og assistere vores dygtige jurister i anklagemyndigheden, og samtidig få et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde?

Arbejdet består primært i lettere sagsbehandling i forbindelse med behandlingen af straffesager og administrative sager, herunder udarbejdelse af udkast til juridiske afgørelser.

Om dig
Du har et højt fagligt niveau og gode formuleringsevner
Du har godt humør og et åbent sind
Du har både vilje og evne til at samarbejde med alle
personalegrupper i politikredsen
Du kan arbejde selvstændigt.

Tidligere erhvervserfaring og interesse for strafferet, straffeproces og forvaltningsret vil være en fordel.

Jurastuderende, der har bestået 2. årsprøve, foretrækkes.

Dokumentation for opnåede eksamenskarakterer bedes vedhæftet ansøgningen.

I Københavns Vestegns Politi lægger vi vægt på at kunne tilbyde en god arbejdsplads med mulighed for varierede og spændende arbejdsopgaver og et godt fagligt og kollegialt miljø.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende
organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Ansættelsen vil så vidt muligt være fra den 1. januar 2020 og den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiderne aftaler vi sammen også når det gælder behov for f.eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Dit arbejdssted bliver Københavns Vestegns Politi med adresse på Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte senioranklager Tina Fugl på telefon 40 28 01 96.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48-49.

Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Københavns Vestegns Politi vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. I politikredsen bor godt 414.000 borgere fordelt på ca. 278 kvadratkilometer og der er cirka 1000 ansatte i politikredsen. Hovedparten er polititjenestemænd, men herudover er der også ansat medarbejdere med bl.a. akademisk, administrativ og juridisk baggrund.


Du kan læse mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk, Facebook og Twitter.

Praktisk information
Oprettet:
01-11-2019
Udløber:
14-11-2019
Kviknummer:
LJA-77002658
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration