Kontakt

Rigspolitiet, Politihistorisk Museum

Adresse
Fælledvej 20
2200
København N
Telefon 35368888

Rigspolitiet, Politihistorisk Museum

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 01-11-2019

Studentermedhjælper til undervisningsstilling i Politimuseets skoletjeneste

København, Rigspolitiet, Koncernstyring

Vi søger studerende med stærke undervisnings- og formidlingskompetencer. Din primære opgave bliver at undervise børn og unge i kulturhistoriske temaer og dilemmaer, der knytter sig til politiet, dets historie og rolle i samfundet.

Vil du være med til at formidle politiets historie?
Du bliver en del af vores team af undervisere i Politimuseets skoletjeneste. På daglig basis gør vi undervisning levende for elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser med udgangspunkt i museets undervisningsforløb, udstillinger og byvandringer. Vi laver desuden ofte forløb målrettet specialklasser med børn og unge med indlæringsvanskeligheder.

Foruden undervisningen i hverdagene, forestår skoletjenesten en række årlige besøgskoncepter på Politimuseet, der henvender sig til både børn og voksne. Det være sig særarrangementer i henholdsvis efterårs- og vinterferien, Kulturnatten samt Den Lille Kulturnat. Du vil også lejlighedsvis skulle lave omvisninger og formidling for private grupper bestående af voksne.

Herudover vil du af og til i hverdage og weekender skulle varetage kustodefunktion i museets åbningstid.

Om Politimuseets undervisning
Vores undervisningsforløb tager udgangspunkt i dansk politis historiske samling samt i aktuelle perspektiver på dansk politis arbejde. Tematikkerne relaterer sig bl.a. til politiarbejdet, kriminalitet og nyere kriminalitetsformer, demokrati og straf. Undervisningen på Politimuseet appellerer til elevernes refleksion over fortiden, deres samtid og fremtid. Vi inddrager eleverne aktivt i undervisningen via dialog, diskussion og aktiviteter, og vi søger at gøre læring vedkommende og nærværende ved at benytte historiske såvel som aktuelle perspektiver på samfundet og elevernes eget liv.

Vores nye studentermedhjælper
Du er i gang med en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse, fx inden for undervisning, pædagogik, historie, etnologi eller lignende. Vi lægger vægt på, at du:

brænder for formidling og undervisning målrettet børn og unge

er nysgerrig på undervisning i et eksternt læringsmiljø

har mod på løbende at arbejde med og udvikle dine formidlingskompetencer, herunder sætte dig ind i relevante læringsmål og pædagogiske læringsprincipper

evner og har lyst til selvstændigt at finde og fordybe dig i litteratur og materiale, der omhandler politiets historie og politiet i dag

er en holdspiller, der ser det som naturligt at vi i spidsbelastningsperioder løfter i flok.

er fleksibel med hensyn til arbejdsdage, kan være disponibel minimum 2 dage om ugen og undertiden stå til rådighed i weekender og ferier

er frisk på en udfordring i ny og næ faglig såvel som pædagogisk

Ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi sammen også når det gælder behov for eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Fælledvej 20, 2200 København N.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Undervisningsansvarlig, Anders Brandt Lundager, på telefon 40 97 87 41 eller anders@politimuseum.dk
Du kan finde mere information om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Om Rigspolitiet
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.


Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse og politiet i Grønland og på Færøerne. Vi udvikler strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde, kriminalteknik og efterforskningsopgaver.

Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.

Praktisk information
Oprettet:
01-11-2019
Udløber:
13-11-2019
Kviknummer:
LJA-77002656
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration