Kontakt

Børn og Unge Rådgivningen

Adresse
Højagervænget 35
2680
Solrød Strand
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børn og Unge Rådgivningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 29-10-2019

PPR-psykolog (barselsvikariat)

Jobbet
Børn og Unge Rådgivningen (BUR) i Solrød Kommune søger en PPR-psykolog (barselsvikariat) på i gennemsnit 32-37 timer pr. uge efter aftale. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2020.

Hovedopgaven vil være at rådgive og vejlede om udvikling hos børn og unge i Solrød Kommune.

Jobmiljø
Du ansættes i Børn og Unge Rådgivningen (BUR), som omfatter ca. 75 medarbejdere, 5 faglige ledere og 1 leder.

BUR omfatter PPR, Familieafsnittet, Sundhedstjenesten, Væksthuset og en lille administration.

PPR arbejder tæt sammen med forældrene, kommunens dagtilbud og skoler. Der er stor fokus på tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde, kerneopgaven og samskabende processer.

Vores grundholdning er at hjælpe børn og unge til den bedst mulige udvikling ud fra deres egne forudsætninger samt at skabe sammenhæng i indsatsen over for den enkelte familie.

PPR har desuden som mål at skabe rummelighed, deltagelsesmuligheder og udvikling for alle børn i skoler og daginstitutioner.

I Solrød Kommune har vi fokus på inklusion, og vi tilstræber, at opgaverne løses i et inkluderende perspektiv. Politisk er der vedtaget både en inklusionsstrategi og en inklusionshandleplan, som der arbejdes på at implementere.

Solrød Kommune er en vækstkommune, hvor børnetallet de foregående år, og især i 2020 og de følgende år forventes at stige væsentligt.

Vores forventninger
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet cand. psych. eller cand. pæd. psych.
  • Brænder for det PPR-faglige arbejdsområde
  • Er fagligt dygtig og gerne vil udvikle dig yderligere
  • Har overblik og evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse
  • Kan formidle psykologfaglig viden, så den kan bruges i praksis
  • Er god til at håndtere et stort arbejdspres
  • Har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde tvær- og flerfagligt

Vi lægger vægt på, at du har viden om og interesse i:
  • Special- og almenundervisning
  • Inklusion
  • Gruppedynamiske processer
  • Børns udvikling og læring
  • Daginstitutionsområdet

Vi tilbyder
  • Fagligt udfordrende opgaver
  • Intern gruppesupervision
  • Fælles psykologfaglig efteruddannelse
  • Gode kollegaer i en kompetent tværfaglig organisation
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Gode muligheder for indflydelse

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at Solrød Kommune indhenter straffe- og børneattest som grundlag for ansættelse i denne stilling.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder af PPR, Celal Deveci, på telefon 28 79 30 10. Du kan læse mere om Solrød Kommune på kommunens hjemmeside www.solrod.dk .
http://www.solrod.dk/

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 17. november 2019. Indkaldelse til samtale vil ske på mail den 18. november 2019 om eftermiddagen. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag den 20. november 2019 fra i to tidsperioder: Kl. 11.00 - 12.30 og kl. 15.00 - 17.00.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Praktisk information
Oprettet:
29-10-2019
Udløber:
17-11-2019
Kviknummer:
LJA-76895366
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning